x
Annonce
Søsiden

På vej til en anden kæmpe: Gas-giganten ude af fynsk farvand

Gasrørs-giganten Solitaire har efter et par måneders ophold i fynsk farvand sat kursen mod nye opgaver ud for den norske kyst. Danpilot lodsede det 397 meter lange fartøj gennem dansk farvand. Foto: AllSeas.
Solitaire har sat kursen mod platformen Troll A ud for den norske vestkyst

STOREBÆLT: Natten til torsdag lettede gas-giganten Solitaire ankre ved Storebæltsbroen.

Efter et godt to måneder langt ophold i fynsk farvand har gasrørs-udlæggeren sat kursen mod nye opgaver.

Målet for Solitaires sejlads er rørudlægning i forbindelse med den norske platform Troll A. Platformen er positioneret i Troll-feltet mellem Norge og Shetlandsøerne.

Mødet mellem Troll A og Solitaire et par hundrede kilometer ud for den norske vestkyst bliver et giganternes træf. Troll A er verdens største og tungeste enhed flyttet af menneske-styrede kræfter, og Solitaire er verdens største specialfartøj konstrueret udelukkende til udlægning af gasrør på havbunden.

Troll A funderet på fire betonsøjler er samlet 472 meter høj. Platformen blev bygget i en norsk fjord i 1996 og trukket til sin position af ti slæbebåde. Den står på godt 300 meter vand.

Solitaires lange og ufrivillige ophold ud for den fynske kyst har baggrund i storpolitiske forviklinger omkring udlægningen af gas-forbindelsen Nordstream II i Østersøen.

Solitaires forlægning fra Storebælt til den norske kyst ventes at tage to døgn. Torsdag middag loggede Solitaire omkring godt 10 knob, ca. 19 km/t, i sejlrenden øst for Anholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Der skal bygges videre på succes

Der er efterhånden adskillige år siden håndværksbranchen lod alarmklokkerne ringe. Det gjorde den, fordi det kneb, og det kniber ret beset fortsat med at rekruttere nye, unge medarbejdere, som kan afløse de årgange, som er på vej på pension. Men der er godt nyt på vej. I hvert fald hvis man kigger på tallene fra erhvervsskolen i Svendborg. Ansøgerfeltet til håndværksuddannelserne er steget med 20 procent fra i fjor til i år. Det er den rigtige vej, og dykker man lidt ned i tallene, så fremgår det, at næsten alle grundforløbene er i fremgang. Kun food-linjen har ikke fået flere ansøgere i år, men dog heller ikke færre. Så alt i alt ligner det en historie uden minusser. Erhvervene vil kunne nyde godt af det og skolen, der har hårdt brug for fremgang, fordi økonomien fortsat er presset grundet mindre gode beslutninger i fortiden, vil blive styrket. Og styrkes skolen, er det godt for eleverne. Skolens direktør Allan Kruse peger på, at der er blevet arbejdet målrettet med brobygning og oprettelse af flere praktikpladser, og at det er væsentlige faktorer, når den positive udvikling skal forklares. Det er godt arbejde. Nu skal der naturligvis følges op på succeshistorien. De mange nye elever skal jo gerne blive til dygtige håndværkere, og her er det vigtigt, at det sker i et tæt samarbejde med de virksomheder, der sørger for praktikpladserne. Det handler både om, at de primære kompetencer skal være i orden - altså håndværket skal være på plads. Men det drejer sig også om de mere sekundære ting. Her handler det blandt andet om dannelse. Hvordan opfører man sig, når man træder ind i andre menneskers hjem? Kan man tale med kunderne, og kan man tale med de andre håndværkere? Kan man holde en pause uden at have næsen plantet i mobiltelefonen? Det er helt banalt, men det er også en vigtig del af uddannelsen, at eleverne ikke kun bliver dygtige kokke, mekanikere, murere eller noget helt fjerde. De skal uddannes hele vejen rundt, så de med en kliché bliver hele mennesker. Også den del er nemlig vigtigt for de håndværksmestre, der tager imod de nye lærlinge. Den øgede søgning til erhvervsskolens uddannelser er en god nyhed. Der er mere end rigeligt brug for dygtige håndværkere, og forhåbentlig kan denne opgang også tolkes som i hvert fald et lille brud med den norm, at den bedste ungdomsuddannelse er en gymnasial uddannelse. Den ene karrierevej er nemlig ikke bedre end den anden, og samfundet har brug for såvel håndværkere som akademikere. Det ene er ikke finere end det andet.

Annonce