x
Annonce
Søsiden

På godt et par timer: Silverrudder næsten udsolgt

I løbet af godt et par timer søndag aften fik Svendborg Amatør Sejlklub net-booket omkring 400 af de 450 deltagerbeviser til Silverrudder 2020. Rundt regnet to tredjedele kommer fra Tyskland, en fjerdedel fra Danmark, mens Sverige er tredjestørste deltagerland. I alt 12 lande sejler med. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Verdensstjerne eller spøgefugl? En enkelt tilmelding skal lige have et særligt efter-check.

SVENDBORG: Mens medlemmer og venner af Svendborg Amatør Sejlklub gnaskede pølser og fik sig en lille forfriskning, var deres blikke fikseret mod skærme opstillet i klubbens nye hus.

Under den hyggelige sammenkomst viste skærmene løbende tilmeldingerne til klubbens Silverrudder 2020.

Vurderet på deltagerinteressen synes succesen at være hjemme i denne niende udgave af nonstop solo-sejladsen rundt om Fyn. I løbet af godt et par timer fra åbningen søndag kl. 18 var ni ud af ti deltagerbeviser afsat.

- Vi er meget tilfredse. Det er helt forrygende. Og vi har endda sat deltagerantallet op til 450, siger stævneleder Ole Ingemann fra Svendborg Amatør Sejlklub.

Annonce
Stævneleder Ole Ingemann fra Silverrudder skal lige have tjækket, om sejlsportens britiske verdensstjerne, Alex Thomson virkelig er tilmeldt årets Silverrudder i 60 fods hightech-racermaskinen Hugo Boss. Eller om en spøgefugl har været på vingerne? Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Verdensstjerne - eller falsk tilmelding?

I de kommende dage skal Silverrudders ledelse gennemgå tilmeldingerne, bl. a. er der nogle dubletter iblandt.

En enkelt tilmelding fik dog i særlig grad Ole Ingemann og de øvrige i klubhuset til at spærre øjnene op. På den stod registreret det britiske solosejler-topnavn Alex Thomson tilmeldt i verdensklasse-sejlmaskinen Hugo Boss.

- Vi skal lige have tjekket om tilmeldingen er ægte. Hvis det er tilfældet, er det en sensation. Det ville kunne få verdenspressen hertil, siger Ole Ingemann til Søsiden.

Silverrudder sejles som sædvanlig op til den tredje weekend i september. Det er der præcis 200 dage til, melder nedtællingen på Silverrudders web. Det vil sige, at starterne for 450 enkeltmands-både vil gå fra Christiansminde fredag den 18. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Åbent brev til statsministeren og Danmark fra efterskoleleder

Kære Mette, kære Danmark – lad os passe på hinanden og komme styrkede ud på den anden side. Den 2. april påbegyndte Vejstrup Efterskole, som man har kunnet læse i Fyns Amts Avis, et stafetløb. Formålet med stafetløbet er at vise, hvordan man ”kan være sammen hver for sig”. Formen er at løbe en stafet – virtuel naturligvis på grund af smittefaren – fra Vejstrup på Sydfyn til København. I stedet for at løbe med en fysisk stafet, løber man med et billede på sin mobiltelefon, som man sender til den næste løber, to meter før man mødes. Ambitionen er at aflevere stafetten på Christiansborg til statsministeren inden påske. På næsten samme tid, som vi startede stafetten, mødtes jeg med alle elever til fællestime. I fællestimerne synger vi dels et par sange sammen, dels taler jeg om et emne, som kan være med til at ruste dem til at håndtere de udfordringer, de vil møde og have det godt med – det vi på Vejstrup kalder ”væredygtighed”. Alt sammen foregår naturligvis på afstand med et af de medier, der er blevet skolens væsentligste arbejdsredskaber, ”Teams”. Budskabet med stafetten er at minde eleverne og hele Danmarks befolkning om, hvor vigtigt, det er at bakke statsministeren op i at holde afstand i påsken; at man ikke lader sig rive med af det gode vejr, de traditionelle påskefrokoster samt lysten til at være sammen. For man kan frygte, at mange kan have lyst til det, netop som statsministeren har åbnet døren en smule på klem for, at corona-strategien ser ud til at være succesfuld, og at vi kan påbegynde en genåbning af Danmark efter påsken.

Annonce