Annonce
Svendborg

På bar bund: Politiet efterlyser vidner til overfald

To unge har fortalt politiet, at de er blevet overfaldet natten til onsdag, og Fyns Politi efterlyser vidner. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Svendborg: Det rene ingenting.

Det er, hvad politiet har at gå efter i en sag, som blev anmeldt klokken tre natten til onsdag.

Anmelderne er to mænd, som er 21 og 25 år og går på Simac, og ifølge politikommissær Rasmus Tyllesen fortalte de, at de var blevet overfaldet på trappen fra Caroline Amalie Vej til Simac mellem klokken et og tre.

- Overfaldet skal være begået af 10-15 personer og være fuldstændig umotiveret, og anmelderne har fortalt, at de både er blevet slået og sparket, siger Rasmus Tyllesen.

Der er imidlertid ingen synlige skader at se på de to elever, ligesom de ikke har været i stand til at beskrive gerningsmændene, og en opklaring ligger derfor ikke lige for.

- For at sige det ligeud har vi ikke noget at gå efter. Så hvis nogen har set eller hørt noget, hører vi meget gerne om det, siger Rasmus Tyllesen.

Telefonnummeret er 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Annonce