Annonce
Ærø

Overvældende flertal: Medlemmer i Socialdemokratiet stemmer for eksklusion af bestyrelsesmedlem

Der var torsdag aften et stort flertal for at ekskludere Henning Borchert-Jørgensen fra Socialdemokratiet. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet på Ærø Henning Borchert-Jørgensen må sande, at der torsdag aften viste sig et massivt flertal for at ekskludere ham fra partiet.

Ærø: Torsdag aften skulle medlemmerne i Socialdemokratiet på Ærø stemme om, hvorvidt bestyrelsesmedlem Henning Borchert-Jørgensen fortsat skulle være medlem af partiet. Det endte med et overvældende flertal for en eksklusion.

Af de 56 fremmødte (ud af omkring 85 medlemmer) stemte 49 for en eksklusion, mens syv stemte imod. Det fortæller formand Carsten Hansen kort efter, at den ekstraordinære generalforsamling er afsluttet. Resultatet er mere end det krævede to tredjedeles flertal.

Carsten Hansen har ikke nogen kommentarer til selve eksklusionen før fredag, men han er glad for fremmødet, siger han.

- Det er 13 mere end sidst, vi havde en ekstraordinær generalforsamling. Så det er et flot fremmøde. Det er godt, at medlemmerne møder i alle sammenhænge, op også i krisetider. Det signalerer, at man står sammen, siger han.

Den ekstraordinære generalforsamling er blevet til på foranledning af Lars Ole Gjesing, efter at Henning Borchert-Jørgensen optog et medlemsmøde og efterfølgende delte optagelsen med Fyns Amts Avis.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse skal godkende eksklusionen endeligt, før den er en realitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dengang: Håndskrivende forfatter

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Godt initiativ af Ærøexpressen

Det er nogle entreprenante mennesker, der står i spidsen for Ærøexpressen. Først lykkedes det dem at skrue en forretningsmodel sammen, der har gjort det muligt at oprette ruten mellem Marstal og Rudkøbing, og nu har de ganske logisk tænkt et skridt videre. For hvad gør de gående passagerer, der skal videre til Svendborg, når først de er gået i land i Rudkøbing? De tager selvfølgelig en bus. Som Ærøexpressen har entreret med. Ja, det virker jo logisk, men derfra til at lave en økonomisk realistisk model er der et lille stykke vej. Fra at lave modellen til reelt at kunne føre den ud i livet er der yderligere et stykke vej. Men det ser ud til, at det bliver en realitet, at passagerer, der rejser fra Marstal til Rudkøbing, formedelst en merbetaling på 15 kroner kan blive fragtet videre til Svendborg. Det lyder overkommeligt. Og det lyder fornuftigt. Kunderne skal jo have den bedst mulige oplevelse og bedst mulige service. Tiden vil naturligvis vise, om modellen er interessant nok for tilstrækkeligt mange af passagererne på ruten. Men antallet af mennesker, der skal rejse med videre fra Rudkøbing til Svendborg, for at konceptet kan holdes bæredygtigt, er ganske begrænset. Seks passagerer for at være helt præcis. Det lyder som et forsigtigt og jordbundet skøn, og det er ganske fornuftigt. For det er svært at forudse hvor mange, der faktisk kan være interesseret i tilbuddet. Det bliver meget spændende at se, hvordan færgeruten bliver modtaget. Opbakningen har været stærk og imponerende - der skal en hel del til for at banke så stort et projekt sammen helt fra bunden. Samtidig er det også tydeligt, at der ikke hviles på laurbærene. Planerne fintænkes og udvides. Det er jo også sådan noget, der skal til, når et produkt skal optimeres, og det skal den slags projekter. Successen afhænger nemlig af, hvor stærk en pakke, kunderne kan få serveret. Og hver gang der bygges en forbedring på produktet, stiger sandsynligheden for, at det bliver en succes også. Om alt går vel sejles den første tur fra Marstal til Rudkøbing om en måneds tid, og der kan kun krydses fingre for, at alt går vel. Allerede nu er det dog værd at nikke anerkendende for det forarbejde, der er gjort, og de tiltag, der er sat i søen for at give passagererne den bedst mulige service. Det ser allerede nu lovende ud. Nu venter vi bare på jomfruturen.

Annonce