Annonce
112

Overtrædelse af våbenloven giver bøde til svendborgenser

Det er ulovligt ifølge knivloven at have en springkniv. En svendborgenser, der forsøgte at importere en springkniv fra Kina kan derfor se frem til et bødeforlæg. Kniven på billedet er ikke den pågældendes bestilling fra Kina. Arkivfoto:Ole Friis
Annonce

Svendborg: En svendborgenser med adresse i Hjerteparken kan se frem til en bøde, efter det blev forsøgt at importere en springkniv fra udlandet, oplyser politikommissær ved Fyns Politi, Holger Warmbier.

Den pågældende havde via internettet bestilt en springkniv fra Kina. Sådan en kniv er dog ifølge våbenloven ulovlig at have i Danmark. Så da den blev opdaget, da pakken kom til Danmark, blev Fyns Politi orienteret.

- Det er en springkniv, og de er ulovlige at have ifølge vores våbenlov, så der er ikke noget at rafle om. Den pågældende vil blive kontaktet og præsenteret for et bødeforlæg, siger Holger Warmbier.

Han fortæller, at det sker fra tid til anden, at folk bestiller ulovlige våben i udlandet, og i det tilfælde, man i forvejen har en våbentilladelse, så kan forsøget på at importere ulovlige våben resultere i, at politiet tager våbentilladelsen fra en.

- Så det kan få ret store konsekvenser, hvis man gør det her uden at have de nødvendige tilladelser, siger Holger Warmbier og fortæller, at eksempelvis våbensamlere med de rette tilladelser godt kan importere våben fra udlandet. /anwni

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce