Annonce
Danmark

Overblik: Knast på knast har udsat statsministerens bryllup

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksens (S) bryllup endte med at være udskudt mere end et år. Læs her hvorfor.
Annonce

Onsdag er statsminister Mette Frederiksen (S) og filminstruktøren Bo Tengberg endeligt blevet gift. Det er, mere end et år efter at det oprindeligt var planlagt.

Få et overblik over forholdet og de uheldige bryllupsplaner her:

* 2014: Mette Frederiksen og Bo Tengberg finder sammen.

* 2016: Mette Frederiksen og Bo Tengberg optræder officielt sammen som par ved tidligere statsminister Anker Jørgensens (S) begravelse.

* 2017: Mette Frederiksen fortæller i et interview med BT i efteråret, at hun og Bo Tengberg er blevet forlovet.

* 2018: I efteråret skriver Mette Frederiksen i den husstandsomdelte pjece "JEG VIL GERNE VÆRE BØRNENES STATSMINISTER - OM MINE PLANER OG HÅB FOR DANMARK" blandt andet om sig selv under et billede af parret:

- Min kæreste Bo og jeg. Vi skal snart giftes.

* 2019: Parret havde planlagt, at de skulle giftes i sommeren 2019. Men da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trak valgudskrivelsen til sidste øjeblik, udskud parret planerne til 2020.

- Jeg glæder mig så meget til det bryllup sammen med Bo, at jeg slet ikke ville have lyst til, at vi skulle giftes midt i en valgkamp, hvis jeg nu blev statsminister lige bagefter, sagde Mette Frederiksen i Aftenshowet i juli 2019.

* 2020:

For at inddæmme coronavirus i Danmark lukker regeringen ned for forsamlinger på over 10 personer i marts og for arrangementer som eksempelvis bryllupper.

21. april siger Mette Frederiksen efter spørgetime i Folketinget, hvor hun ikke kommer med nyt om forsamlingsforbuddet og er blevet spurgt til blandt andet sommerbryllupper:

- Jeg beklager, og jeg er også en af dem, der bliver ramt af det.

25. juni skriver Mette Frederiksen på det sociale medie Instagram, at hun og Bo Tengberg igen har måttet se bryllupsplaner gå i vasken.

- Jeg glæder mig så meget til at blive gift med den her fantastiske mand. Men helt let skal det åbenbart ikke være, og nu er der indkaldt til Rådsmøde i Bruxelles lige præcis den lørdag i juli, hvor vi havde planlagt bryllup.

- Øv. Men jeg skal jo passe mit arbejde og varetage Danmarks interesser. Så vi må endnu engang ændre planer, skrev hun.

Rådsmødet var forventet afholdt 18. juli.

15. juli er Mette Frederiksen og Bo Tengberg blevet gift i Magleby Kirke på Møn.

Kilder: Ritzau, BT, Jyllands-Posten, Instagram.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

Kommentar: De forbandede drikkepenge

Annonce