Annonce
Udland

OVERBLIK: Fire vigtige øjeblikke i Biden og Harris' optræden

Carlos Barria/Reuters
Bliv her klogere på, hvad de to demokrater talte om under deres optræden sammen i Delaware onsdag.
Annonce

Den formodede demokratiske præsidentkandidat i USA, Joe Biden, og hans vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, holdt sent onsdag aften dansk tid deres første valgbegivenhed sammen. Det skete på en skole i delstaten Delaware.

Begge bar sorte mundbind, da de trådte ind på scenen, ligesom at de holdt fysisk afstand til hinanden under deres taler.

Her er et udpluk af, hvad de sagde:

* Biden om hvorfor han valgte Harris som sin vicepræsidentkandidat:

Han kaldte Harris for den "rette person" til rollen som vicepræsident.

- Kamala, som I alle ved, er intelligent, hun er hårdfør, hun er erfaren, og hun er en, som kæmper for dette lands grundsten: Middelklassen. Hun kæmper for alle dem, der forsøger at komme ind i middelklassen.

- Kamala ved, hvordan man leder, hun ved, hvordan man træffer de svære beslutninger. Hun er klar til at udføre dette job fra dag ét, sagde Biden.

* Biden sagde, at Kamala Harris' historie er "USA's historie".

Som datter af en jamaicansk far og en indisk mor beskrev Biden Harris som "et barn af immigranter, som personligt ved, hvordan immigrantfamilier beriger vores land og kender udfordringerne ved at vokse op sort og indisk-amerikansk i USA".

- I morges vågnede små piger op - især sorte piger, der føler sig overset og undervurderet i deres samfund - og i dag ser de måske sig selv for første gang i et nyt lys som præsidenter eller vicepræsidenter, sagde Biden.

* Kamala Harris opfordrede amerikanerne til at stemme ved præsidentvalget 3. november.

- Vi har brug for et mandat, der beviser, at de seneste par år ikke repræsenterer, hvem vi er, eller hvem vi bestræber os på at blive, sagde hun.

* Harris om vigtigheden af familie:

- Jeg har haft mange titler i løbet af min karriere, og vicepræsident vil absolut være fantastisk. Men "Momala" vil altid være den, der betyder mest, sagde hun med henvisning til sine stedbørns kælenavn for hende.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce