Annonce
Indland

OVERBLIK: Derfor frifandt landsret lærer for elevvoldtægt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Landsret så blandt andet bort fra ekstra afhøringer, hvor pige brugte noter til at forklare lærers overgreb.
Annonce

Det har skabt stor debat på sociale medier, at en 32-årig idrætslærer i torsdags blev frikendt ved Østre Landsret for at have haft samleje - både vaginalt og analt - med en 13-årig elev.

Han blev dog dømt for at have haft samleje med pigen. Byretten havde omvendt vurderet, at der var tale om voldtægt.

Det er ulovligt at have samleje med et barn under 15 år. Hvis barnet er under 12 år, bliver al seksuel aktivitet betegnet som voldtægt ifølge straffeloven.

Nedenfor kan du se, hvad landsretten lagde vægt på i sagen:

* Ved dommen i byretten var der lagt vægt på, at den 13-årige piges forklaring, der blev optaget på video ad tre omgange, fremstod "oprigtig, selvoplevet og troværdig". Den var både spontan og detaljeret med hensyn til tidspunkter, steder, genstande, udførelsesmåder og andre omstændigheder, fremgik det af dommen.

* I landsretten var der uenighed om, hvor stor troværdighed pigens anden og tredje afhøring havde, og det blev kaldt "højst usædvanligt", at der overhovedet var to ekstra videoafhøringer. Begge havde den 13-årige bedt om.

* Under anden og tredje forklaring støttede hun sig til nogle noter, og hun havde fået psykologhjælp på grund af sagen, hvilket kan have påvirket pigens måde at udtrykke sig på under de forklaringer.

* Anden og tredje videoafhøring af pigen blev derfor ikke tillagt nogen vægt som bevis i sagen.

* Pigen virkede under alle videoafhøringerne optaget af at forklare, at hun havde beviser for sin forklaring - blandt andet en samtale med idrætslæreren på Facebooks beskedapp, Messenger. Den slettede hun dog, samme dag overgrebene blev anmeldt til politiet, og den har ikke kunnet genskabes.

* Den 13-årige havde en samtale med to veninder over Messenger. I den mener landsretten ikke, at det fremstår, som om forholdet mellem den 13-årige og idrætslæreren var "af den tvangsmæssige karakter, som hun har forklaret under afhøringerne".

* Landsretten nævnte, i forbindelse med en anklage om at der skulle have været en form for tvang - så det skulle regnes for voldtægt - at pigens første forklaring ikke var tilstrækkeligt detaljeret og troværdig til at understøtte det.

Kilde: Østre Landsret, DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Annonce