Annonce
Jubilæum

OUH-sygeplejerske har 40-års-jubilæum

Gitte Westergaard. Foto: OUH

Gitte Westergaard er uddannet fra Svendborg Sygeplejeskole i marts 1983. Hun var lidt omkring de første år og blev så ansat i Hjertemedicinsk Afdeling B, hvor hun både nåede at være stedfortræder og i en periode konstitueret afdelings- sygeplejerske.

I 2002 blev hun ansat i afdeling Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, og siden november 2003 har hun været ansat i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, VITA. Omdrejningspunktet har under det meste af karrieren været de hjertemedicinske og hjertekirurgiske patienter.

I 2011 tog Gitte intensivuddannelse, og hun har også taget hjertestop instruktøruddannelse og i en periode uddannet kolleger i hjertestopbehandling.

Gitte er en dygtig og engageret kollega. Hun er meget omhyggelig og grundig med sit arbejde.

Gitte har to børn og har fået tre børnebørn, som hun nyder at passe.

I fritiden er Gitte glad for at strikke og for at rejse, både på ferie og på højskoleophold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce