Annonce
Ærø

OUH åbner testklinik på Ærø Sygehus: Snart kan du blive testet for covid-19 på Ærø

Nu kan man snart blive testet for coronavirus på sygehuset i Ærøskøbing. Foto: Anders C. Østerby
Odense Universitetshospital arbejder på at åbne en testklinik på Ærø Sygehus, så ærøboer kan blive testet for covid-19. Man skal henvises af sin praktiserende læge for at blive testet.
Annonce

Ærø: Om ganske kort tid vil ærøboerne få mulighed for at blive testet på covid-19 på Ærø Sygehus.

Det fortæller Kim Brixen, der er lægelig direktør på Odense Universitetshospital (OUH).

- Vi håber, at vi kan have en klinik klar i løbet af i morgen (tirsdag den 24. marts, red.). Klinikken bliver indrettet på en stue på Ærø Sygehus, forklarer han.

Det bliver sygehusets personale, som skal tage testene, og lige nu er de under oplæring af personale fra OUH.

- Vi er i gang med at undervise personalet i, hvordan de skal tage testene, hvordan de skal bruge værnemidler, og hvordan rummet skal rengøres, når patienten har forladt rummet, forklarer Kim Brixen.

Han tilføjer, at man ikke bare kan komme ind på klinikken fra gaden.

- Man skal henvises af sin praktiserende læge, for at komme ind på klinikken, forklarer han.

Er det fordi der er fundet tilfælde af covid-19-smittede på Ærø, at I nu åbner en klinik?

- Vi justerer løbende testmulighederne på baggrund af blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger, siger Kim Brixen.

OUH arbejder nu på at færdiggøre noget informationsmateriale, som skal sendes ud til de praktiserende læger på Ærø. Her vil der blandt andet stå, hvornår patienterne skal henvises til den nye klinik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce