Annonce
Fyn

Otterup tanket med selvtillid, men hvad med energien?

To point vil Otterup HK's målmand Kristian Ruben Poulsen gerne bestille mod Ajax. Og derefter to Albani i bussen på vej hjem. Foto: Michael Bager
Otterup HK's træner forventer en tæt udekamp mod Ajax, der ligger godt til fynboerne. Men det sammenpressede kampprogram gør det ikke nemmere.
Annonce

HÅNDBOLD: Otterup HK skal bare tre døgn efter sejren over lokalrivalerne HC Odense en tur til København og møde Ajax.

- Der er massere af selvtillid. Det var en sejr, der betød noget, både fordi vi var bagud med seks mål, og fordi det var over Odense, siger holdets træner Daniel Nielsen.

- Det er første gang, vi spiller tre kampe på syv dage, så vi er spændt på at se, hvor mange batterier, der er i tanken.

Der har været både halve og hele restitionsdage på det seneste, og den ekstra tid har træneren brugt på at forberede sig på modstanderen.

- Det er deres to letbenede playmakere/venstre backs Rasmus Graffe og Oliver Roepstorff, som vi kommer til at have fokus på. Men det er en kamp, der ligger fint til vores forsvar. Ajax har dobbelt så mange kontraer, som vi har i vores kampe normalt, så vi skal have afsluttet ordentligt. Så ser jeg det som en fifty-fifty, afslutter han selv og pointerer at det er eventuelle træthedstegn, der meget vel kan afgøre tingene i København fredag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tidligere GOG-profil til udlandet

Annonce