Annonce
Fyn

Otterup bankede HC Odense længere ned

Mikel Dalby Christensen var ligesom sin ditto langhårede holdkammerat Mats Gordon Krog en konstant torn i øjet på HC Odenses defensiv. De to spillere garnede henholdsvis fem og seks gange. Arkivfoto: Michael Bager
HC Odense førte i store dele af kampen, men halvvejs i anden halvleg trak hjemmeholdet fra og besejrede de kriseramte gæster med 28-25.
Annonce

HÅNDBOLD: Alvoren stod malet i harpiks denne første decemberdag i en coronajul lidt udenfor Otterup. Især HC Odense kom til hallen med et tungt pres på deres normalt noget bredere håndboldskuldre, for med kun to point i sæsonens hidtidige ni kampe, skulle der helst høstes nogle lunende point inden juleræset og de øvrige hold i 1. division for alvor var kørt.

Der var indvarslet en hård fysisk tilgang fra begge holds trænere, og det understregede Otterups Thomas Poulsen ved at modtage en advarsel efter lige godt fire minutter og sin første to minutters udvisning minuttet efter.

Imens kunne han se gæsterne komme bedst fra start. 5-2 var de bagud efter ti minutter, og det fik Otterups træner Daniel Nielsen til at smide et tidligt julekort til dommerbordet.

"Skarpere på duelspillet," "mere fart," og "kom nu for helvede," var de brudstykker af timeout-talen, der fandt vej op til pressens pladser.

6-8 stod det efter et af mange Mikel Dalby Christensen-gennembrud og efter en periode, hvor hjemmeholdet fik luget en kende ud i de tekniske fejl.

Men HC Odenses Morten Glasius rendte rundt som den romerske kriger, hans efternavn leder tankerne hen på, inde på stregen. Og hjemme i forsvaret tog han også godt fat i det mere og mere famlende Otterup-holds offensiv. 6-11 stod der pludselig på hallens måltavle, efter gæsterne skruede op for tempoet.

Der blev trommet og hornet til den helt store guldmedalje fra især tre ivrige Otterup-fans, men det var også en af de få ting, der fungerede optimalt for hjemmeholdet.

HCO's Christoffer Werenberg kanonerede julekuglen i netmaskerne i sidste splitsekund af halvlegen. 13-16.

Annonce

Et forvandlet Otterup-hold

"De spiller ad helvede til," lød det ikke helt upræcist opsummeret fra tilskuerrækkerne i halvelgen.

Men fra anden halvlegs start sendte Mats Krog bolden fra fløjen ind over feltet til Thomas Poulsen, der kom flyvende og scorede, og så var juleballet åbnet på fornemste vis.

Otterup-målmand Frederik Skou Hansen var ikke færdig med at ryste på hovedet af dommernes tildeling af et HCO-straffekast, selv efter han havde vippet bolden over stolpen. Men i den efterfølgende periode, var der ikke meget at ryste på hovedet af. Slet ikke hans egen præstation, der også blev præmieret med titlen som kampens spiller af hjemmeholdet.

Mats Krog blev sendt afsted med et kvarter igen, satte fra og hang i luften. Den evige stilhed blev afløst af en øredøvende jubel fra hjemmeholdets bænk, da han smaskede den ind til 21-21.

To minutter senere blev Anders Poulsen sendt på kondicyklen efter sin tredje udvisning og rødt kort.

Så var det igen Otterups Mats Krog, der skulle brillere. Han sugede bolden op fra gulvet og satte den ind fra en noget nær umulig vinkel til hjemmholdets første føring 24-23 otte minutter før tid.

Mod slutningen kom Magnus Frisk på banen og smed et indspil ind til Kildelund. 26-24 med tre minutter igen, og så var den gyserafslutning, hele anden halvleg havde bagt op til, pludselig aflyst.

Ved stillingen 27-25 med et minut igen, gik udeholdet i indianerforsvar, men lige lidt hjalp det. Der er stadig et langt stykke vej væk fra nedrykningsdynget.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tidligere GOG-profil til udlandet

Annonce