Annonce
Kultur

Opsamlingsheat og et par bud på nye traditioner

Silas Holst er skabt af det stof, musicalstjerner gøres af. Han kan danse, synge og spille skuespil. 2. og 3. september medvirker han ved Odense Symfoniorkesters musicalkoncerter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Mozart, Musorgskij og Carl Nielsen-fællessang afrunder forårets symfonisæson. Musicalstjernerne Silas Holst og Julie Steincke indleder efterårssæsosnen.

Efter halvanden sæson, hvor coronarestriktioner og afstandskrav har udsat eller aflyst en række af Odense Symfoniorkesters koncerter, insisterer musikchef Finn Schumacker på at bevare optimismen.

Og nu tegner fremtiden så lys, at flere af de udsatte koncerter er programsat hen over sommeren og ind i den nye sæson.

- Vi er stolte af, at det er lykkedes at sammensætte et opsamlingsheat af musikalske lækkerier. Musorgskijs "Udstillingsbilleder" dirigeret af vores nye chefdirigent, Pierre Bleuse, 3. og 4. juni. En Mozart-eftermiddag 26. juni, hvor vores koncertmester, Eugen Tichindeleanu, dirigerer "Symfoni nr. 41 - Jupiter", og sopranen Sofie Elkjær Jensen er solist i "Exsultate, jubilate". Og 16. juni bliver forårets aflyste Valentinsfavoritter konverteret til Summer of Love - fortsat med Kaya Brüel og Bobo Moreno som solister.

Annonce

Fødselsdagssang

En af indeværende sæsons store publikumssucceser var musicalkoncerten med sangere fra Fredericia Teater.

- Musicalgenren er vi slet ikke færdige med at udforske. I år har vi bedt Julie Steincke og Silas Holst, der i ordets mest smigrende betydning er to af Det Ny Teaters ypperligste musicalveteraner, om at synge hits fra "Les Misérables", "Wicked", "Grease" og "The Book of Mormon".


I takt med at torvehandlen udenfor Odense Koncerthus er svundet ind, er Grøntsagskoncerterne klinget ud.

Finn Schumacker, musikchef


Det er ikke kun musicalkoncerterne 2. og 3. september, der kandiderer til at blive en tilbagevendende begivenhed, det gør fejringen af Carl Nielsens fødselsdag også.

- Carl Nielsens fødselsdag er en oplagt anledning til at sætte fokus på noget af det virkelig positive, coronapandemien har ført med sig, nemlig fællessangen. Vi hylder sangglæden og Nielsens 156-årsdag onsdag 9. juni ved at lade fynske Blum & Haugaard Band føre an i  fællessang i stor stil.

Annonce

Midsommerkoncert

Odense Symfoniorkester har årelang tradition for at invitere studerende fra Syddansk Musikkonservatorium til at være solister ved Grøntsagskoncerterne.

- I takt med at torvehandlen udenfor Odense Koncerthus er svundet ind, er Grøntsagskoncerterne klinget ud. Men vi føler stadig et stort ansvar for at præsentere den unge generation af musikere. I år gør vi det ved Skt. Hans Koncerten 23. juni, hvor basunisten Andreas Ferrold Clemmensen og slagtøjsspillerne Daniel Rahbek Jones og Oskar Hjort er solister, fortæller Finn Schumacker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce