Annonce
Faaborg-Midtfyn

Oplev julens musik i Faaborg Kirke

Orgelet i Faaborg Kirke. Arkivfoto
Faaborg A Capellakor giver sin uigenkaldeligt sidste koncert - og der er mulighed for at høre den uforkortede udgave af korværket Messias ved nogle af de koncerter, som Faaborg Kirke byder på i julemåneden.

Faaborg: Der er julemusik af mange slags i Faaborg Kirke i december.

Kirken lægger ud på første søndag i advent 1. december kl. 16, hvor Faaborg-Midtfyn kommunale musikskole indbyder til deres traditionelle advents- og julekoncert.

Søndag 8. december kl. 16 er der julekoncert med Faaborg A´Capellakor dirigeret af Ole Dahl. Denne, den mest traditionsrige julekoncert i Faaborg kirke, er særlig i år, da arrangementet i kirken er kor og dirigents sidste optræden overhovedet. Koret, der har været et af Faaborgs musikalske aktiver siden starten i 1976, har sunget utallige koncerter i by og omegn. Årets julekoncert i Faaborg kirke, har altid været et af højdepunkterne i korets aktiviteter.

Annonce

Messias - med det hele

Søndag 15. december kl. 15 opføres G.F. Händels "Messias" af Vester Skerninge Sangkor, Den jyske Sinfonietta og solister – dirigeret af Jakob Hedegaard. Siden førsteopførelsen i Dublin i 1742, har værket gået sin sejrsgang over hele verden. Vester Skerninge Sangkor er kendt for sin opførelse af større klassiske værker med professionelle musikere og solister og har allieret sig med et af landets mest rutinerede oratorie-orkester: Den Jyske Sinfonietta.

Korets leder Jakob Hedegaard valgt at gå mod tidens musikalske trend ved at præsentere hele "Messias" i sin uforkortede form.

Søndag 22. december kl. 15 er der musikgudstjeneste ved sognepræst Henrik Nedergaard, messingblæserensemblet "Sworn2Brass", kirkens ungdomskor og organist Bo T. Lerche. Programmet byder på kendte julesalmer og musik for messingblæserquintet og kor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce