Annonce
Ærø

Opholdstilladelse er midlertidig: Men tiden arbejder for Hamed, siger advokat

Ifølge hans advokat kan Hamed Rezaii godt tro på en fremtid i Danmark, selv om han foreløbig har fået en midlertidig opholdstilladelse. Foto: Anders C. Østerby
Selv om den opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen er på vej med til Hamed Rezaii, er midlertidig, kan han og familien i Marstal godt tro på en fremtid i Danmark, mener hans advokat, Gunnar Homann.

Ærø: Udlændingenævnet har vurderet, at det var forkert, at Udlændingestyrelsen gav Hamed Rezaii afslag på opholdstilladelse. Nævnet har derfor bedt styrelsen "træffe en afgørelse med henblik på opholdstilladelse". Det fremgår af det brev, som nævnet har sendt til advokat Gunnar Homann.

Og den afgørelse vil blive fulgt af Udlændingestyrelsen, men der vil ikke blive tale om en permanent opholdstilladelse, forklarer advokaten.

- Det får man ikke. Det, han vil få, er en opholdstilladelse efter paragraf 9 c, altså andre særlige grunde, og den bliver altid tidsbegrænset, i hvert fald i starten. Når det udløber, søger man om forlængelse, og så skal man se, om situationen er nogenlunde den samme.

Hos Hamed Rezaii og hans danske familie er der stor lettelse over, at han nu kan blive i Danmark. På spørgsmålet om, hvorvidt de kan være sikre på, at det også gælder på længere sigt, siger advokaten:

- Hvor sikker kan du være? De skiftende regeringer i Danmark har haft lyst til at lave udlændingeloven om op til tyve gange om året. Senest i foråret har de fundet ud af at de opholdstilladelser, der blev givet til flygtninge, som i sin tid blev givet med henblik på varigt ophold, nu også bliver givet med henblik på midlertidigt ophold. Problemet er, at jo længere tid, man er her, jo mere indgribende vil det være for den pågældende at få inddraget en opholdstilladelse, siger han og mener, at tiden derfor arbejder for Hamed Rezaii, fordi han er ung og vil få mere og mere tilknytning til Danmark.

Så du mener, at de kan godt være rimelig rolige?

- Det mener jeg, de skal være, siger Gunnar Homann.

Og det er Rita Kjelsmark da også.

- Den tanke har jeg også haft. Jeg tror på det. Det gør jeg, siger hun.

Annonce

Afgørelsen

Udlændingenævnet skriver i sin afgørelse, at Hamed Rezaii skal tildeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som for eksempel kan gives, hvis vægtige humanitære grunde taler for det.

I afgørelsen lægger nævnet blandt andet vægt på, "at Hamed Rezaii lider af en svær grad af posttraumatisk belastningssyndrom med psykotiske symptomer" og "har en selvskadende adfærd, selvmordstanker og angstanfald, hvor han bliver ukontaktbar og ikke er i stand til at kontrollere sin adfærd."

"Udlændingenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at Deres klient som følge af sine helbredsmæssige forhold vil være i en særlig sårbar situation ved en tilbagevenden," skriver nævnet og fortsætter:

"Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt til grund, at Deres klient er opvokset i Iran, og alene har været i Afghanistan én gang i sit liv i en periode på to til tre uger, og at han mistede kontakten med sin familie under flugten til Europa, således at Deres klients familienetværk i Afghanistan må anses for at være ganske begrænset."

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce