Annonce
Ærø

Opfordring fra ung politiker: Aflys fest og æggekogning på de ærøske strande påskelørdag

Påsken er sædvanligvis et tilløbsstykke på Ærø. I år bør man blive hjemme, mener ung Ærø-politiker. Arkivfoto: Morten Rode
Søren Degn Laxy (K) opfordrer folk til at aflyse æggekogning og påskefejring på de ærøske strande påskelørdag. Han foreslår, at Ærø Kommune officielt skal opfordre folk til at holde sig væk.
Annonce

Ærø: Normalt er de ærøske strande påskelørdag fyldte af glade folk, der fejrer påsken med æggekogning, bål og øl, men den tradition bør som så meget andet aflyses på grund af coronasmittefare.

Det mener medlem af Ærøs kommunalbestyrelse Søren Degn Laxy, som på vegne af sit parti, Det Konservative Folkeparti, foreslår, at Ærø Kommune "på det stærkeste fraråder enhver borger og besøgende på Ærø at fastholde påskelørdag-traditionen i dens fysiske udfoldelse," som det blandt andet hedder i forslaget.

"Ærø Kommune fraråder, at man samles på strande, havne og lignende steder, også selvom man er færre end det, til den tid angivet, antal personer der må være samlet", lyder det videre.

Søren Degn Laxy mener, opfordringen, som skal behandles politisk onsdag aften, ligger fint i forlængelse af de retningslinjer, som regeringen og Sundhedsstyrelsen har meldt ud. Han peger på, at 1. maj, som ligger tre uger senere end påskelørdag, allerede er aflyst.

- Jeg syntes, der var rigtig mange ting i samfundet, der bar hen imod, at vi må også tage næste skridt på Ærø. Og der synes jeg, at vi som det politiske led har den mulighed at gå ud og lave den her opfordring. Og det er jo kun en opfordring. Vi kan jo ikke forbyde, vi kan kun opfordre, siger han.

Søren Degn Laxy forestiller sig, at kommunen kan lægge informationen ud på blandt andet kommunens og Ærøfærgernes hjemmesider, hvor folk opfordres til ikke at tage til Ærø i påsken.

- Det er egentlig bare en forlængelse af den informationskampagne, der allerede er i forvejen, siger han.

Mange har allerede taget det offentlige Danmarks retningslinjer til sig, og al offentlig transport melder om drastiske fald i passagertal. Også de unge lader til - efter nogle enkelte udfald - at have taget budskaberne til sig. Søren Degn Laxy håber, de også vil respektere denne opfordring.

- Det er min forhåbning, at man tænker sig om og siger, at det ikke er i år, vi gør det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce