Annonce
Fyn

Borgerne bakker op om standsningsforbud i Måle: - Bagerboden har jo reelt udviklet sig til et turistmekka

Måle Bagerbod har udviklet sig til en turist-magnet i de gode sommermåneder. Foto: Helle Nordström
En del af borgerne i Måle vil have standsningsforbuddet udvidet til at gælde hele Måle Bygade.

Måle: Ud af de 32 høringssvar til kommunens planer om trafikale ændringer i Måle er et klart flertal af svarene positive overfor et standsningsforbud.

- Kommunens forslag om standsnings- og parkeringsbud er ikke optimalt for hverken Måles borgere eller Måle Bagerbod, men det er desværre nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden, skriver Ivalu Raungård og Jørgen Møllegård Pedersen.

- Parkeringsproblemerne er stort set udelukkende relateret til den massive tilstrømning af kunder til Måle Bagerbod. Bagerboden har jo reelt udviklet sig til et turistmekka bestående af cafe/restaurant/pizzaria/salg af take-away. Dette koncept er noget helt andet end det, som Måle Bagerbod har fået landzonetilladelse til.

Annonce

Flytter problemet

Flere naboer gør opmærksom på, at et en standsningszone omkring bagerboden bare vil flytte de trafikale udfordringer til andre steder i Måle.

- Jeg frygter, at en stopforbudszone flytter parkeringsproblemer til lige ud for de afmærkede zoner. En stopforbudszone vil løse problemet omkring Måle Bagerbod, men flytter parkeringsproblemet til blandt andet Måle Bygade 60, hvor afmærkningszonen stopper, skriver Kristina Krake

Det kan løses ved at udvide standsningszonen. En løsning 12 af høringssvarene bakker op om.

- Da kommunen ikke magter at håndhæve reglen om parkering på egen grund - også erhvervsmæssigt - i forhold til bagerboden, ønsker jeg stopforbudszone, som minimum det skitserede, men allerhelst hele Måle Bygade, skriver Elin Thorleifsson.

Annonce

Midlertidig zone

Hvis Måle Bagerbod har en fornemmelse af, at standsningsforbuddet er rettet direkte imod dem, så tager de ikke helt fejl. For i flere af høringssvarene er det skrevet direkte, at standsningsforbuddet skal ophæves igen, hvis bagerboden flytter fra byen.

- Zonen (skal, red) kun opretholdes, så længe der drives café og restaurationsvirksomhed fra Måle Bygade 49, idet zonen skal nedlægges/ophøre ved ophør af denne/tilsvarende virksomhed, konstaterer Martin Jepsen.

Viby Sogneforening kalder i deres høringssvar kommunens trafikplan for et "quick-fix", der blot er symptombehandling af problemet frem for at se på en helhedsplan for samspillet mellem landsbyer, landbrugsdrift, småerhverv, og en voksende turisme.


Det er kedeligt for vores by, at der er opstået denne situation.

Christina Pankratz


- Vi mener ikke, at standsningsforbud er løsningen på parkeringsproblemerne i Måle By. Det vil have for store konsekvenser for beboerne. Derudover vil det kun flytte problemet til et andet sted i byen og i værste fald være medvirkende til at optrappe konflikten, skriver Viby Sogneforening.

Annonce

Støtter op om boden

Der er enkelte beboere, der støtter op om Måle Bagerbod. Christina Pankratz kalder det ligefrem en hetz mod bagerboden, at der er planer om at lave standsningsforbud og bump i Måle.

-  Jeg kalder det hetz, fordi det startede som et oplæg om generelt trafiktryk og sikkerhed i Måle, hvilket vi med børn gående og cyklende på bygaden synes, var en god ting, men vi opdagede så, at det handlede om at få lukket bagerboden. Det er i hvert fald min tolkning. Det er kedeligt for vores by, at der er opstået denne situation, skriver Christina Pankratz.

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fyn

Er du ikke blevet vaccineret endnu?: Fra næste uge falder antallet af vacciner markant

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce