Annonce
Faaborg-Midtfyn

Op på cyklen: Fyn cykler sammen - hver for sig

Fyn cykler sammen den 1. juni. Her afvikles det virtuelle cykelløb, og alle er mere end velkomne til at deltage. Pr-foto

Faaborg-Midtfyn: Mandag den 1. juni får borgerne i Faaborg-Midtfyn muligheden for at cykle sammen med resten af Fyn, når det virtuelle løb "Fyn cykler sammen" løber af stablen.

På grund coronakrisen bliver det naturligvis med afstand og hver for sig, og startskuddet til løbet lyder klokken 10, hvor cyklister begiver sig ud i den fynske natur. Under cykelløbet vil deltagerne på hele Fyn kunne finde flere pitstop, hvor man kan køre ind og få en kop kaffe, et stykke kage, vand i vandflasken, eller hvad det pågældende pitstop tilbyder på dagen, lyder det i en pressemeddelelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pitstoppene er markeret med et skilt med pitstop samt "Fyn cykler sammen"-logoet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der på nuværende tidspunkt pitstop hos Active Dogs i Kværndrup, hos Cykelklubben Kæden i Nr. Lyndelse, på Askeris Bed & Breakfast uden for Faaborg og på landhotellet på Avernakø.

Der er brug for flere, og hvis man ønsker at have et pitstop, skal man kontakte turistbureauet på visitfaaborg@fmk.dk.

Alle kan være med - også selv om man aldrig har været med i et cykelløb før, eller ikke er vant til at cykle særlig meget. Man kan finde inspiration til både korte og lange cykelruter på visitfaaborg.dk.

Her kan man også læse mere om løbet og tilmelde sig. Det er gratis at deltage, og Fyens.dk sender live fra løbet, som slutter igen klokken 13.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce