Sydfyn: En står stille, en har et fald, og så er der to kommuner med stigende smittetal.
Det er, hvad der kan trækkes ud af de coronasmittetal, som Statens Serum Institut offentliggjorde onsdag klokken 14.
I Svendborg Kommune er der i løbet af de seneste syv dage registreret 40 smittede, hvilket er præcis samme antal som dagen før, mens der er godt nyt fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Her er antallet af smittede 41, hvilket er fire færre end tirsdag, mens det til gengæld går den gale vej for kommunerne Langeland og Ærø.
Tirsdag var der kun et enkelt tilfælde i Langeland Kommune, og det tal er steget til tre, og endelig er Ærø Kommune gået fra fem smittede tirsdag til seks smittede onsdag. /finn