Annonce
Langeland

One dollar man: Danskeren, der var med til at vinde 2. verdenskrig

Forfatter Ole Sønnichsen fortæller i ord og billeder historien om William S. Knudsen, der blev ”The One Dollar Man” og den højest dekorerede civile nogensinde i den amerikanske hær. Pressefoto.
Annonce

Rudkøbing: Den 24. maj 1940 ringede telefonen hos William Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. Det var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr - selv om lønnen kun var på symbolske 1 dollar om året. Og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: Danskeren.

Sådan skriver Langeland Bibliotek i en pressemeddelelse, der konstaterer, at William S. Knudsen dermed blev ”The One Dollar Man” og den højest dekorerede civile nogensinde i den amerikanske hær.

Der er kommet to bøger om samme store dansker, One Dollar Man, af Ole Sønnichsen og Big Bill af Martin Lund i 2019, og Langeland Bibliotek har engageret den ene til at fortælle om den indtil sidste år nærmest glemte udlandsdansker, der aldrig glemte Danmark, men som ydede en overmenneskelig indsats for sit nye fædreland USA.

Det er ifølge pressemeddelelsen fortællingen om cykelsmeden, der udvandrede fra København i 1900 og kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund. Som viste stort talent for at organisere, satte samlebåndsproduktionen i system hos Henry Ford, blev øverste direktør for konkurrenten General Motors med 250.000 ansatte, var en af USA's bedst betalte erhvervsledere i 1930erne - og altså endte i spidsen for 11 millioner arbejdere på 1.200 amerikanske fabrikker, der var med til at vende de allieredes krigsheld, da USA trådte ind i Anden Verdenskrig.

Historie om den amerikanske drøm fortæller forfatter og journalist Ole Sønnichsen i ord og billeder i anledning af 80-året for Danmarks besættelse og 75-året for befrielsen. Det sker på Langeland Bibliotek mandag 28. september kl. 19. Der skal købes billetter til arrangementet.

Annonce
Annonce
Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

Annonce