Annonce
Langeland

Om solbåd-byggeren: Han er nok den skarpeste kniv, jeg længe har mødt

Den soldrevne batterifærge Little Ellen blev tidligere i år her på sin liggeplads ramt af en kraftig bølge forårsaget af en Ærø-færge. Solbåden kæntrede og den efterfølgende forsikringssag har ført til, at den har ligget stille i denne sæson. - Men den er klar 1. juni næste år, siger medejer Tom Rasmussen, Ærøskøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Turist-fartøjet Little Ellen i Ærøskøbing er typegodkendt og Rune Eilertsen er klar til levere flere
RUDKØBING: Solbåden Little Ellen i Ærøskøbing er konstrueret og bygget af Rune Eilertsen. Båden af typen Suncruiser 23 er godkendt som erhvervsfartøj. Solbådens ejere, Tom Allan Rasmussen og Allan Harsbo, anvender den til sommerlig turistsejlads med op til 12 ombordværende. Little Ellen startede sejlads sidste sommer og blev godt modtaget: - Vi sejlede tre-fire timer hver dag i hele sæsonen på udelukkende sol, siger Tom Allan Rasmussen, bagermester i Ærøskøbing. Som følge af en forsikringssag har Little Ellen ligget stille i sommer, men meldes klar igen til sejlads fra 1. juni næste år. Tom Rasmussen fremhæver i øvrigt Rune Eilertsen som “nok den skarpeste kniv jeg længe har mødt. Rune er en sand fornøjelse at omgås”, siger Tom Rasmussen. Mens den løst skitserede solbåd i Rudkøbing er Rune Eilertsens platform for løbende tester og udvikling, er Little Ellen computerformgivet i 3D Cad. Denne udgave af solbåden er typegodkendt, og det åbner for, at Rune Eilertsen indenfor visse rammer kan levere flere lignende eksemplarer: - Kommer der en ordre på en ny solbåd af samme type som Little Ellen, skal vi nok få den bygget inden næste sommer. Suncruiser 23 er tegnet, testet og alt papir er klart, for Rune Eilertsen.
Annonce
Turist-solbåden Little Ellen i Ærøskøbing er en typegodkendt Suncruiser 23 konstrueret og bygget af Rune Eilertsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Sofaer om bord

På flere punkter er Little Ellen mere komfortabel end prototypen i Rudkøbing. Den har fx sofa-sæder og den er forsynet med vejr-afskærmning i form af en gennemsigtig kaleche. Little Ellen har også et fastmonteret ladestik til landstrøm.

- Jeg hygger mig med at lave noget til både, så det vil jeg gerne lave mere af, siger Rune Eilertsen:

- Men jeg har haft travlt med at etablere mit firma Hybridgenerator. Det har taget hele min tid. Jeg startede med bådebygning, mens jeg gik og ventede på, at mine investorer havde noget klart.

Bagermester og solbåd-medejer Tom Rasmussen, Ærøskøbing: - Rune Eilertsen er nok den skarpeste kniv, jeg længe har mødt. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce