Annonce
Svendborg

Officiel åbning af nyt Borgerservice på biblioteket

Borgerservice og Svendborg Bibliotek er flyttet sammen, og det markeres nu med en officiel åbning torsdag den 24. januar. Foto: Hans-Henrik Dyssel

Svendborg: Den 13. december sidste år flyttede Borgerservice fra rådhuset og ind på Svendborg Bibliotek, og torsdag den 24. januar markeres det med en officiel åbning. Det sker mellem klokken 9 og 10.

Den politisk ansvarlige for Borgerservice, Pia Dam (S), mener, at flytningen er lykkedes. Det siger hun i en pressemeddelelse fra Svendborg Kommune.

- Alle ved, det er sparetid i Svendborg Kommune. Derfor er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes at skabe nye gode rammer for Borgerservice, hvor kommunens ansigt udadtil kan blive i centrum af byen, i et hus der i forvejen tager imod mange af byens borgere hver dag, siger Pia Dam, der er formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Også formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lars Erik Hornemann (V) uddeler roser i pressemeddelelsen.

- Der er fundet rigtig gode løsninger på sammenflytningen af biblioteket og Borgerservice. Og borgere, der henvender sig til Borgerservice, vil også møde biblioteket. Det bliver spændende at se, om flere så tager imod bibliotekets mange kulturtilbud, siger han. /gru

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce