Annonce
Fyn

Odense: Store sparekrav venter forvaltning i 2020, hvis der ikke kommer flere penge

Rådmand Brian Dybro (SF) sætter en undersøgelse i gang om, hvordan praksis er mellem Børn og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen inden for det specialiserede socialområde. Det handler blandt andet om, hvilken alder de unge skal have for at være tilknyttet den ene eller anden forvaltning. Arkivfoto: Robert Wengler
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan se frem til store besparelser i 2020, hvis man ikke får flere penge til de mange unge, der kæmper med alvorlige problemer. Rådmand Brian Dybro (SF) sætter nu en undersøgelse i gang.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen undgik med nød og næppe store besparelser i år takket været en engangsbevilling i budgettet på 15 mio. kroner. Men bevillingen får ikke problemet med stigende udgifter til det specialiserede socialområde til at forsvinde.

Stigningen er især kommet med et større antal unge, som har en psykiatrisk diagnose og har brug for særlig hjælp. Og en hel del af sagerne har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) overtaget fra Børne og Ungeforvaltningen (BUF).

Merforbruget for 2019 ligger som beskrevet på 15 mio. kroner, og hovedparten - de 10 mio. - kan forvaltningen ikke gøre noget ved, for det er efterværnssager for unge mellem 18 og 23 år. Det er unge, som enten har været anbragt i plejefamilier, dagtilbud eller døgninstitutioner i andre kommuner, og her har forvaltningen ikke andre muligheder end at betale indtil den unge bliver 23 år.

Og derfor har rådmand Brian Dybro (SF) og direktionen besluttet at lave en undersøgelse af hele området:

- Hvad er fordelene og ulemperne ved den måde, tingene kører på i dag? Det handler om at se på, om vi kan gøre noget anderledes, og om vi har det rigtige alderssnit mellem BSF og BUF, siger rådmanden.

Det er en kendt sag, at der er en større kulturforskel mellem de to forvaltninger - noget, der i begyndelsen fx gav problemer for Center for Familier og Unge (CFU), der blev født med et miks af medarbejdere fra de to forvaltninger. CFU arbejder med multiproblemfamilier og kriminelle.

Stigende udgifter på det specialiserede socialområde giver også problemer i resten af landet. Ifølge den nyligt indgåede økonomiaftalen mellem regeringen og KL får kommunerne i 2020 under et 1,7 milliarder kroner for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau. Derudover har parterne i fællesskab aftalt at se på, hvad udviklingen skyldes, og hvordan man socialpolitisk skal gribe den an.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce