Annonce
Fyn

Odense Kommune forbereder sig på worst case: Syge kan ende på hotel

Nina Andersen (th), der er leder af Akutteamet i Odense Kommune og hendes chef Jette Mark tjekker værelserne på det tidligere Hjallese Plejecenter, der er gjort klar til borgere, der har brug for døgnpleje. Stiger presset på OUH skal kommunen være klar til, at patienter udskrives før de er klar til at komme i eget hjem. Foto: Michael Bager
I det tidligere Hjallese Plejecenter har kommunen indrettet 20 nye midlertidige døgnplejepladser. Også hotelværelser kan komme i brug, hvis rigtig mange corona-smittede har brug for behandling på sygehuset.

Lige nu har Odense Kommune helt styr på situationen og kan følge med, understreger sundhedschef i kommunen Charlotte Scheppan.

Men hun slår samtidig fast, at ingen ved, hvordan situationen omkring spredning af corona-smitte og et deraf følende behov for behandling udvikler sig i de kommende uger.

Derfor arbejder Odense Kommune med både plan A, plan B og helt op til worst case, når de gælder om at hjælpe de borgere, som enten bliver ramt af corona-virus, eller som bliver udskrevet tidligere fra OUH for der at frigive plads til de corona-syge.

- Vi begynder at mærke, at der er et øget pres på, at OUH gerne vil udskrive almindelige borgere, som vi er vant til at modtage, siger Charlotte Scheppan.

Annonce
Asger Olsen, ejendomsservicetekniker i Odense Kommune, er ved at sætte de sidste gardiner op. Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager

Pladser gjort klar

Derfor har Odense Kommune allerede flyttet nogle af de borgere, som i dag er indlagt på Lysningen, der er et døgnrehabiliteringstilbud, hvor borgere i en afgrænset periode kan være. Det betyder, at der er skabt ledige pladser på Lysningen.

Samtidig har Odense Kommune indrettet 20 nye pladser på det tidligere Hjallese Plejecenter, som ellers var lukket og solgt.

- Det vil sige, der er senge, varme og alt, hvad der skal til, så vi kan bruge de 20 pladser på Hjallese Plejecenter til at tage imod borgere med enten et øget plejebehov eller borgere, som er smittet med corona.

- Det kan vi også dele op derude, så vi overholder alle retningslinjer, der er, siger Charlotte Scheppan og fortæller, at man kan udvide med flere pladser her.

Værelser og haller

Men Odense Kommune har allerede gjort sig visse sonderinger på det private marked, hvis den skulle løbe tør for plads i de kommende uger og måneder.

Således har Odense Sport & Event, der blandt andet driver Odense Congress Center og Hotel Odeon, fået en forespørgsel, fortæller administrerende direktør i Odense Sport & Event, Enrico Augustinus.

- De har spurgt, om vi kan stå klar som en del af kriseberedskabet, hvis der bliver brug for det.

- Så skal vi blandt andet stille vores værelser til rådighed og eventuelt nogle af vores haller, siger Enrico Augustinus og oplyser, at Odense Sport & Event har lukket for sine aktiviteter, og at man dagligt modtager aflysninger fra kunder.

Nina Andersen er leder af akutfunktionen i Odense Kommune, hvor et hold specialiserede sygeplejersker kører rundt til borgerne i fire biler med særligt udstyr. Blandt andet til at lave ekg, særlige blodprøver og andet hos borgerne. Sygeplejerskerne i Akutteamet kommer også til at hjælpe på Hjallese Plejecenter, ligesom de går i dag på Lysningen. Foto: Michael Bager

Hjælpsomme folk

Charlotte Scheppan glæder sig over, at der er ekstern hjælp at få, hvis Odense Kommune skulle få brug for det.

- Der er rigtig mange hjælpsomme mennesker omkring det her. Det er skønt at opleve det samarbejde, der er på tværs af kommunen, og hvordan alle ønsker at bidrage med det, de kan. Også fra erhvervslivet. Det er virkelig dejligt.

- Men det vil også kræve noget forberedelse, for de fleste af de her borgere vil også kræve særlige hjælpemidler – plejesenge, lifte og den slags – derfor har vi nogle andre greb, som ligger tættere på, fordi de umiddelbart er til at tage i brug.

- Men I er også ude i, at I er nødt til at kigge længere ud end den kapacitet, I selv har?

- Det er overvejelser, vi har, og det er også derfor, at jeg er i daglig dialog med en af direktørerne på OUH om, hvordan situationen udvikler sig.

- Derfor er det rigtig godt at vide, at der er hjælpsomme folk rundt omkring, som vil være med til at løse opgave, hvis vi ikke selv kan klare den, siger Charlotte Scheppan og slår endnu en gang fast, at der lige nu er ro på situationen.

Hjallese Plejecenter var elles solgt til en ukendt investor, men Odense Kommune har fået lov at låne bygningerne igen i forbindelse med corona-krisen, der kan øge behovet for døgnrehabiliteringspladser i kommunen. Foto: Michael Bager
Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager
Jette Mark (tv) og Nina Andersen, leder af akutfunktionen. Hun skal have det sundhedsfaglige ansvar på stedet. Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager
Asger Olsen, ejendomsservicetekniker i Odense Kommune, er ved at sætte de sidste gardiner op, så det ellers lukkede Hjallese Plejecenter kan være klar, når OUH kan blive nødt til at udskrive patienter tidligere end ellers. Foto: Michael Bager
Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager
Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager
Det lukkede Hjallese Plejecenter er ved at blive gjort klar med hospitalssenge, så det kan bruges til patienter. Foto: Michael Bager
Enrico Augustinus er administrerende direktør i Odense Sport og Event. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce