Annonce
Odense Håndbold

Odense Håndbold tager ikke just en Lada

Trine Østergaard, Odense Håndbold, der her ses i forsøg på gennembrud mod Silkeborg-Voel i forrige hjemmekamp, skal i aktion igen fredag aften mod Horsens. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kampene i kvartfinalen mod russerne fra Togliatti er nu fastlagt, og Odense Håndbold sætter billetprisen ned til returkampen for at skabe optimal kulisse.

HÅNDBOLD: Odense Håndbold har fastsat kampene mod russiske Lada i EHF-Cup'ens kvartfinaler.

Odense Håndbold vandt gruppespillet, og nu kommer knald-eller-fald kampene i kvartfinalen.

Første kvartfinale spilles i Togliatti i langt sydvest for Moskva lørdag den 29. februar klokken 14.00, og returkampen er i Odense søndag den 8. marts klokken 15.00.

Der spilles efter den simple model, hvor det hold med flest samlet antal mål efter de to kampe går videre.

Dermed kan der være lagt op til en gyser i Odense, og klubben har allerede sat billetterne til hjemmekampen til sag, og priserne er sat til kun 75 kroner for at skabe en optimal kulisse.

Direktør Lars Peter Hermansen siger om den logistiske udfordring, når truppen skal rejse til Togliatti - med fly via formentlig Moskva - hvor man taler om formentlig en samlet rejsetid på halve eller trekvarte døgn. Denne gang er charterfly for dyr en satsning.

- Kampen spilles lørdag, og vi må tage afsted torsdag, hvorefter vi lander fredag og træner op til kampen. Holdet flyver hjem søndag. Jeg kender ikke de nøjagtige tidspunkter for flyveturen, men kan kun sige, at det er en lang tur. Spillere og ledere har været en tur på den københavnske ambassade i København for at søge visum.

Odense Håndbold spiller fredag aften klokken 18.30 hjemme mod Horsens, og mandag den 24. klokken 20.00 hjemme mod Nykøbing F. Håndboldklub - og derefter starter nedtællingen til det lange trip mod Togliatti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce