Annonce
Fyn

Odense-folk på rekordjagt

Andreas Lommer vil forsøge at lægge ud i et tempo på 2,55 pr. kilometer. Foto: Odense Atletik
Annonce

Atletik: Lørdag og søndag er der Copenhagen Open i Hvidovre, hvor 13 aktive fra Odense Atletik stiller til start. Blandt de bedste odenseanske bud på topplaceringer til invitationsstævnet er danmarksmesteren Emil Mikkelsen i diskos, hammerkasteren Lise Lotte Jepsen, der i år har sat to danske årgangsrekorder og kuglestøderen Anna Sofia Mikkelsen. Diskoskasteren Kristel Walther, der er udtaget til Para-OL 2021, er også med i konkurrencerne på Hvidovre Stadion.

Annonce

Lommer i legendernes fodspor

På Odense Atletikstadion bydes der lørdag klokken 10.00 på både sprint og langdistanceløb. Både mænd og kvinder stiller til start på 200 meter og 10.000 meter. På de 25 baneomgange udfordrer Andreas Lommer 38 år gamle klubrekord, der indehaves af Allan Zachariasen med 29.06,21. Andreas Lommer for følgeskab på de røde baner af Hvidovres Abdi Hakin Ulad, der står noteret med en personlig rekord på 28.39,14. Hvidovreløberen, der er forhåndsudtaget til OL på maraton, har sammen med Andreas Lommer aftalt et indledende tempo på 2.55 pr. kilometer, som modsvarer en sluttid på 29.10. På alle tiders listen i Odense Atletik følger René Carlsen (29.08,31), Jørn Lauenborg (29.09,2) og Claus Bugge Hansen (29.16,63), hvis tider Andreas Lommer med en månedgammel personlig rekord på 29.38,54 har kig på.

- Abdi og jeg går ud i det aftalte tempo. Jeg vil godt give den et skud efter klubrekorden. Håber, der er noget at skyde med til sidst. Jeg har alt at vinde, og jeg vil være tilfreds med at løbe under 29.20, siger Andreas Lommer, der har været oppe at snuse på et ugentligt træningspensum på omkring 200 kilometer.

Annonce

Valgreen igen på jagt

Laura Valgreen vil forsøge at få den tredjebedste tid nogensinde i Danmark ved at løbe omkring 32.20 og dermed overhale Gitte Karlshøjs tid på 32.26,25 fra 1994. De to bedste tider er Loa Olafssons fra 1978: 31,45,4 og Dorthe Rasmussens fra 1983: 32.02,89.

-  På lørdag tror jeg umiddelbart, at jeg er den langsommeste i feltet, da det er tænkt til løbere, der har løbet under 32.30, men jeg håber på, der er et par stykker, jeg kan løbe med. Jeg har umiddelbart ikke nogen pacer på, hvilket jo gør det meget mere usikkert at gå efter en bestemt tid. Håber bare at der kommer til at være et par stykker, jeg kan hænge på, så jeg forhåbentlig kan løbe en ny personlig rekord, siger Laura Valgreen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce