Annonce
Fyn

OB-træner vælger ny medie-taktik

OBs cheftræner Jakob Michelsen har ingen kommentar til sin situation i klubben. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Jakob Michelsen har ingen kommentar til, om der er afklaring på trænerspørgsmålet i december.
Annonce

FODBOLD: OB's træner Jakob Michelsen har valgt en ny taktik efter flere gange at have forklaret de samme otte-ti medier, hvordan han ser på sin fremtid i klubben, hvor han har kontrakt frem til sommer.

- Har du en aftale med ledelsen om, at I skal tale sammen i december?

- Vi taler løbende sammen - naturligvis gør vi det.

- Er I enige om, at I skal finde en afklaring i december?

- Jeg har sagt så meget om min fremtid, at jeg nu vælger at sige "ingen kommentar" fremover. Når man er i OB er det dejligt at have haft 14.000 tilskuere på lægterne og have skabt begejstring på hele Fyn men også, at der er interesse for min fremtid. Det er en traditionsklub og det skal man nyde, men jeg er kommet til at gentage mig selv. Der var fokus på det allerede i sommer, og det er naturligt, når en nøglemedarbejder har kontraktudløb, fordi der er et vakuum. Nu skal vi i stedet koncentrere os om AaB-kampen og tage den derfra, siger Jakob Michelsen til Sport Fyn.

- AaB er et hold, som alle roser. De har skabt masser af chancer, har spillet flot og har handlet flot ind på markedet. De har en meget spændende trup, men hvis vi vinder er der kun to points forskel på de to klubber, tilføjer han.

- Sandsynligheden for top seks stiger voldsomt med en sejr og falder tilsvarende, hvis vi taber. Vi er blevet nummer 5 og 7 tidligere, men tabellen lyder ikke, så i øjeblikket præsterer vi til en tiendeplads, tilføjede OB-træneren, der står til at mangle et par profiler.

- Vi har nogle stykker skadet, men det er ikke på samme niveau som i foråret. Det skal vi ikke stå og tude over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tidligere GOG-profil til udlandet

Annonce