Annonce
Svendborg

Nyt skatteankenævn i Lillebælt- og øhavsområdet: Middelfart-socialdemokrat stiller sig i spidsen

Sigfred Pustelnik er ny formand for skatteankenævnet Lillebælt og øhavet. Privatfoto
Sigfred Pustelnik fra Middelfart Kommune er udnævnt som formand for Lillebælt og øhavets skatteankenævn.
Annonce

Nordvestfyn: Det bliver en socialdemokrat, der fremover skal stå i spidsen for at se på lokale skatteafgørelser, som der er blevet klaget over.

Fra 1. juli har Lillebælt- og øhavsområdet fået et skatteankenævn, og nævnets nye formand er Sigfred Pustelnik fra Middelfart Kommune.

Nævnets i alt otte medlemmer er alle lokale lægmænd, og de skal afgøre klager over Skatteforvaltningens afgørelser fra borgere i både Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Middelfart, Svendborg og Ærø Kommuner. Derudover har Østfyn fået et skatteankenævn.

Sigfred Pustelnik har været i ankesystemet siden 2003, og i hans øjne er opgaven stadig den samme.

- Jeg har set rigtig mange afgørelser fra Skat i årenes løb og har stor respekt for deres arbejde og grundighed. Når vi så alligevel har en rolle i nævnene, er det, fordi vi kan bibringe det menneskelige aspekt – med vores sunde fornuft og vores kendskab til de lokale forhold. Det gør, at vi i mange tilfælde kan se bevæggrunden for de dispositioner, som skatteyderne har foretaget. Jeg kan komme i tanker om flere eksempler på, at netop kendskabet til lokale forhold har betydet, at en afgørelse blev ændret, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce

40 år i fagbevægelsen

Sigfred Pustelnik har samtidig været ansat i fagbevægelsen i tæt på 40 år, og han trækker derfor også på sin arbejdserfaring i sin rolle i nævnet.

- Igennem mit arbejde har jeg haft kontakt til mange forskellige mennesker. Det giver et vist menneskekendskab, som kommer mig til gavn. Jeg ved, hvordan folk reagerer, og får ret hurtigt en fornemmelse af, hvad det er for et menneske, jeg står over for. Enhver klager har jo ret til et møde med os i nævnet, hvor de kan fremlægge deres sag og forklare, hvorfor de har gjort, som de har. Det møde kan have stor betydning for sagens udfald, siger han.

I cirka en ud af tre tilfælde får klageren helt eller delvist medhold i sagerne.

De syv øvrige kommunalt indstillede medlemmer af skatteankenævnet Lillebælt og øhavet er Flemming Neperus, Langeland, Morten Schjøtt, Faaborg-Midtfyn, Dorthe Jørgensen, Svendborg, Karin Thumilaire, Ærø, Kurt Jensen og Lars Kristian Pedersen, Assens, og Kaj Piilgaard Nielsen, Middelfart.

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce