Annonce
Svendborg

Nyt butikspar fik mus efter 14 dage: Kostede 800.000 kroner i omsætning

Simone og Jan Gårde Klingenbjerg havde kun været butiksejere i 14 dage, da de finder ud af, at de havde mus. Foto: Linea Andersen
Det nye købmandspar i Meny i Hesselager nåede kun at være butiksejere i 14 dage, inden de måtte lukke det hele ned i en uge på grund af mus. Det var til stor frustration og lukningen har givet et knæk i omsætningen. Parret er dog ovenpå igen og butikken er krydstjekket.

Hesselager: 14 dage. Så lang tid havde parret Simone og Jan Gårde Klingenbjerg nået at være butiksejere i Meny i Hesselager, inden de måtte lukke for kunderne på grund af mus.

Parret opdagede, at der var mus, da der var gnavet i en vare, og anmeldte det med det samme.

- Det er en af de ting, man frygter allermest som købmand, fortæller Jan Gårde Klingenbjerg.

Forsikringen var det allerførste parret tog kontakt til.

- For man skal være sikker på, at man kan komme igennem det, uden butikken lukker og slukker, siger Simone Gårde Klingenbjerg.

Derefter lukkede de butikken tirsdag 14. januar og tilkaldte Mortalin, der bekæmper skadedyr, som skulle lave diverse undersøgelser i butikken.

Annonce

Kan ikke gøre noget

Da Simone og Jan Gårde Klingenbjerg overtog Meny 1. januar 2020, var det også første arbejdsdag som butiksejere. De to har ellers været ansat i Føtex.

- At vi så skulle opleve mus efter kun 14 dage, er uheldigt og surt, siger Jan Gårde Klingenbjerg.

Men der var ikke noget at gøre. Der stod systematisk og grundigt arbejde for døren i en hel uge, hvor butikken med træplader blev delt op i 28 felter for at indkredse musenes aktiviteter. Der blev sat musefælder og strøget i alt fire kilo mel ud i forsøget på at fange dem.

- Først troede vi bare, der var én mus, men vi kunne se i melet, at der var flere, fortæller Jan Gårde Klingenbjerg og tilføjer, at man fandt tre mus i forretningen.

- Det giver en masse frustrationer. Man kan nemlig ikke gøre noget, for musene skal have ro. Man sender bare personalet hjem og venter, siger Simone Gårde Klingenbjerg.

Mistet omsætning

Det er ingen hemmelighed, at en uge uden kunder i butikken koster.

- Det er svært at sige, hvad der er tabt, men det er nok omkring 800.000 kroner i omsætning. Og en del af varerne er også blevet smidt ud, siger Jan Gårde Klingenbjerg og tilføjer, at parret har undersøgt, om man kunne give de spildte varer væk. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da man frygter sygdom i de varer, som nu er sorteret ud af butikken.

Forsikringen dækker heldigvis det, som parret kunne have tjent i den uge, de har holdt lukket.

- På den måde skal det nok gå, siger Jan Gårde Klingenbjerg.

Det nye butikspar fortæller, at de dog har mødt stor opbakning fra kunderne under og efter.

- Der er en ret stor trofasthed, og der bliver bakket meget op om det at have butik i et lokalsamfund, siger Jan Gårde Klingenbjerg.

- Men man kan da ikke lade være med at tænke på, om man måske har mistet nogle kunder af det på sigt, tilføjer han.

Bliver paranoid

Fødevarestyrelsen var på besøg 13. januar efter parret havde anmeldt sig selv. Afgørelsen fra besøget venter de stadig på.

- Det er sjældent, man får en glad smiley, når der har været mus, lyder det fra Jan Gårde Klingenbjerg, der dog håber, det ikke bliver den helt sure smiley, som Meny får.

Men alt er krydstjekket og der er styr på tingene, lyder meldingen fra Simone og Jan Gårde Klingenbjerg, der torsdag havde endnu et besøg af Fødevarestyrelsen, der godkendte butikkens nuværende tilstand.

- Men man bliver lidt paranoid. Man føler, man ser mus overalt og man tjekker lige tingene igen, selvom det har været tjekket en gang, siger Jan Gårde Klingenbjerg og tilføjer, at 20 mand også har været i gang med en grundig rengøring.

Selvom det er lidt som en hammer i hovedet for Simone og Jan, så er de trods alt ovenpå igen.

- Vi skal bruge lidt tid på at komme ind i rutinen igen, men vi er klar til at sælge en masse varer til kunderne, siger Jan Gårde Klingenbjerg.

- Og jeg glæder mig rigtig meget til at komme ind i butikken, siger Simone, der er på barsel indtil marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce