Annonce
Ærø

Nyt billetsamarbejde: Besøg to museer med en billet

Ærø Museum (billedet) og Det gamle værft i Ærøskøbing har indgået billetsamarbejde. Fra 10. februar kan man besøge begge steder for 80 kroner. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Ærøskøbing: Det er ikke kun hos færgerne, at der bliver indgået billetsamarbejde.

Ærø Museum og Det gamle værft i Ærøskøbing har netop indgået et billetsamarbejde under mottoet "sammen står vi stærkt".

De to institutioner tilbyder en fælles billet, som giver adgang til Det gamle værft og Ærø Museums nye permanente udstilling for 80 kroner. Normalprisen for adgang til de to steder er 100 kroner.

Samtidig vil man i Det gamle værfts butik på havnen kunne købe enkeltbilletter til Ærø Museums nye permanente udstilling i Brogade, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ærø Museum og Det gamle Værft.

"De to institutioner supplerer hinanden på bedste vis. Det er egentlig underligt, at vi ikke har fundet på ideen tidligere," udtaler Kim Furdal, der er leder af Ærø Museum, i pressemeddelelsen.

Ordningen træder i kraft 10. februar, så de besøgende kan få glæde af ordningen i vinterferien./ANBI

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kan man kaldes en doven tøsedreng efter 321 timers arbejde om måneden?

Læserbrev: Det er sårende og uhyggeligt at blive beskyldt for at være doven med så mange timers arbejde. Jeg havde f.eks. i august 2019 321 vagttimer, uden at få tillæg for overarbejde, uden provision eller tak. Hvis Helle Linnerup mener, at vi ville dø allerede onsdag, hvis vi var på hendes arbejde, så håber jeg, at hun finder sig et mere afbalanceret job, hvor man ikke er ved at dø. Det er ikke noget hædersbevis. Det er kun farligt for psyke og helbred, og en potentiel byrde for vores sundhedsvæsen. Vi fastholder at overenskomsten er fejlfortolket af både vognmanden og fagforeningen 3F. I lokalaftalen står der blot, at den daglige arbejdstid kan være op til 10 timer. Ikke, at der skal arbejdes 48 timer om ugen. Intet om timeløn, intet om aftalt antal rådighedstimer (tilkaldevagttimer). Alligevel påstår Vinderup Taxa, at alle SKAL arbejde 48 timer om ugen. Vi chauffører på Ærø påstår, at vi slet ikke har nogen rådighedstimer, men kun vagttimer. Jeg kan dokumentere, man ikke kan køre provisionskørsel på Ærø. Jeg førte samtlige chaufførers detaljerede regnskaber hver måned, og ingen har nogensinde opnået provisionsløn. Der er mange ventetimer, men det er ikke det samme som frihed. Det har Østre Landsret lige stadfæstet i en dom. Der er kun en chauffør per vagt. Vi er selv vagtcentralen. Vi skal tage telefonen i hele tidsrummet (9-13 timer). Vi kan ikke holde pause. Vi SKAL køre alle ture, der bliver tildelt os. Både FLEX, kontoture, kontraktkørsel, færgekørsel og almindelig taxa. Vi kan ikke takke nej til en tur, og vi kan ikke slukke telefonen, når vi går på toilettet. Derfor kan vi ikke udnytte ventetiden til noget fornuftigt – vi er på vagt og på arbejde, ligesom brandmænd og læger. Jeg tror næppe, at læger vil gå med til kun 25 procent i løn i tidsrummet mellem akutpatienterne. Adrenalin niveauet stiger når man har vagten, fordi vi ved ikke, hvilke ture vi får eller hvornår. Det er forkasteligt, at vi kører på en turistoverenskomst. Vi kører primært sygetransport og kørsel for øboer. De lange vagter aften og nat, tærer på os selv og familielivet. 30-45 minutters ventetid mellem turene betyder ikke, vi kan nå at "vaske vægge ned" eller "slå græs", hvis vi holder i taxaen i Søby og har en bytur i Marstal om tre kvarter.

Annonce