Annonce
Svendborg

Nyt affaldssystem: Sådan slipper du af med den gamle affaldsspand

Til efteråret får alle i Svendborg Kommune nye affaldsspande, og så er det tid til at sige farvel til den gamle spand. Pressefoto
Annonce

Svendborg: Der er nye affaldsordninger på vej til efteråret, og alle i Svendborg Kommune får nye affaldsspande og skal i gang med at sortere pap, papir, glas, metal, madaffald og restaffald.

Nu er det sidste chance, hvis Vand og Affald skal tage din gamle spand eller dit sækkestativ med, når du får de nye affaldsspande.

Hvis du har et sækkestativ eller en spand på maksimalt 240 liter, ejer du selv beholderen. Du er mere end velkommen til at give den nyt liv, for eksempel til at samle plast i eller som regnvandsbeholder.

Men hvis du vil af med spanden, skal du huske at give Vand og Affald besked allersenest 15. juli. Så tager de den gamle spand med, når de afleverer de nye spande.

Man kan ringe til Vand og affald på telefon 63 21 55 15, eller skrive til post@vandogaffald.dk - husk at oplyse navn, telefonnummer, adresse og e-mail.

De indsamlede spande og sækkestativer bliver blandt andet brugt under Landsstævnet i 2021. Dem som ikke kan genbruges, bliver sendt til genanvendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce