Annonce
Debat

Nytåret spørger til vanens magt

Rasmus Hage Dalland, lokalredaktør på Ærø. Foto: Michael Printzlau

Til nytår gør man status. Man kårer årets største begivenheder, de bedste film, albums eller sportspræstationer, man nytårsquizzer for at få året til at fæstne sig, inden vi i al hast drøner videre ind i et nyt.

En yndet disciplin på denne forfaldsdato er også nytårsforsættet, og selvom det først og fremmest er en kliché, er det også en fin mental øvelse. Forventningsfuldt spørger vi hinanden, hvad der skal ske i det nye år, og hvad vi har tænkt os at gøre anderledes.

For at skabe den slags forandringer, har man ofte brug for brud, og på den måde sætter nytåret, som et årsbrud, spørgsmålstegn ved vanens magt.

Rasmus Hage Dalland

En YouGov undersøgelse fra 2019 viser, at de mest gængse nytårsforsæt handler om vægttab, at komme i bedre form, forbedre kostvanerne, spare op, kvitte tobakken. De er selvfølgelig meget mere varierede i praksis, ligesom de kan være større og mindre, men i kernen af nytårsforsættet står ønsket om forandring. Vel at mærke den forandring, vi selv kan skabe og have indflydelse på. Ofte er der ikke tale om store eksistentielle omvæltninger, men derimod forandring af vaner og tilbøjeligheder. Påmindelser om at gøre noget godt for sig selv, for andre, få det gamle fikset eller komme i gang med noget nyt.

Annonce

For at skabe den slags forandringer, har man ofte brug for brud, og på den måde sætter nytåret, som et årsbrud, spørgsmålstegn ved vanens magt. Og hvis vi ikke af egen kraft tager nogle af vores vaner og tilbøjeligheder op til revision, så gør verden omkring os. Sjældent har de små vaner været til så stor diskussion. Kunne man for eksempel spise mindre kød? Flyve mindre? Tænke sig om en ekstra gang, inden man fyrer den sædvanlige bredside afsted i de offentlige debatter? Øve sig i at spørge om lov? Lade være at skyde skylden på vores usual suspects?

Mennesket er et vanedyr, næsten halvdelen af vores handlinger sker vanemæssigt, og det påvirker os selv, vores relationer og vores samfund. Vanerne er nok lettere at tilegne sig end at komme af med igen, og derfor kræver det en vis portion vilje at ændre dem, ligesom de ændringer kommer med følelsen af at ofre noget.

Nytårsforsættet er en kliché, og en anden kliché lyder, at man selv skal være den forandring, man ønsker at se i verden. Men måske stiller 2022 også krav til, at vi skal lave forandringer, vi ikke nødvendigvis selv ønsker, men som verden omkring os har brug for. Godt nytår.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Debat

Læserbrev: Gul mig her og grøn mig der

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce