Annonce
Langeland

Nyhedsredaktør: Tonen er ikke for hård i læserbrevene

Nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel mener ikke, at tonen er for hård i avisens læserbreve, men vil gerne holde ekstra øje ,ed tonen fremover. Arkivfoto: Fyns Amts Avis
Nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis mener ikke, at tonen i læserbrevene generelt er for hård, men anerkender, at der kan ske fejl.
Annonce

Langeland: Sara Koch fra Rudkøbing mener, at blandt andet tonen i den offentlige debat på Langeland - herunder læserbrevene i Fyns Amts Avis  - er blevet hårdere, og at det er et problem for demokratiet.

Sara Koch mener, at avisen har bragt læserbreve, som hun finder problematiske grundet tonen, og at det har haft en betydning for hendes lyst til at debattere de ting, der sker på Langeland.

Hun mener desuden, at avisen skal blive bedre til at vurdere, om læserbrevene er sobre nok.

Derfor har vi sat Fyns Amts Avis' nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel i stævne.

Synes du, at tonen er for hård i avisens læserbreve?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg vil gerne anerkende, at den kan gå til grænsen, og i enkelte tilfælde kan jeg ikke afvise, at den også går over grænsen, men vi bestræber os på, at de ikke krydser grænsen.

Hvordan forholder du dig til kritikken af, at avisen er med til at skabe en dårlig tone i debatten?

- Jeg er selvfølgelig ked af, at det bliver oplevet sådan, for det er stik imod vores hensigt. Vores hensigt er at hjælpe den offentlige debat og støtte op om den. Og det gør vi ved at lade folk tale og skrive, som folk taler og skriver. Vi skal acceptere, at folk til tider går til grænsen. Men det er selvfølgelig kedeligt, hvis det afholder folk fra at deltage i debatten.


Man skal ikke tale nedsættende om andre mennesker og kalde andre mennesker for idioter eller mindrebemidlede. Man skal bestræbe sig på at gå efter bolden og ikke manden. Personangreb i det hele taget er noget, vi vil kigge på og ikke vil lade gå i trykken.

Hans-Henrik Dyssel, nyhedsredaktør, Fyns Amts Avis


Trykker I læserbrevene, som de er, når de kommer ind, eller ændrer I dem?

- Vores procedure er, at vi læser og forholder os til læserbreve, og hvis vi ikke føler, at de overskrider nogen grænser, så trykker vi dem, efter de har været igennem en helt almindelig korrektur. Hvis vi føler, at læserbrevet er over grænsen, så kontakter vi læserbrevsskribenten og beder dem om enten at dokumentere en påstand eller omformulere en passage i læserbrevet, og hvis de ikke vil det, så trykker vi det ikke. Så er der andre tilfælde, hvor vi helt afviser et læserbrev, fordi det enten helt generelt overskrider grænsen, eller fordi vi ikke vurderer det som værende relevant.

Hvordan bliver en grænse overskredet? Kan du komme med nogle eksempler på det?

- Det er for eksempel sprogbrug. Man skal ikke tale nedsættende om andre mennesker og kalde andre mennesker for idioter eller mindrebemidlede. Man skal bestræbe sig på at gå efter bolden og ikke manden. Personangreb i det hele taget er noget, vi vil kigge på og ikke vil lade gå i trykken.


Men gør I så det godt nok, når der nu er læsere, der mener, at det ikke er godt nok?

- Jeg vil gerne anerkende, at det ikke nødvendigvis er rart at blive kritiseret i læserbreve. Og det er uanset, om man er politiker, privat borger, meningsdanner, eller hvor man er henne. Politikere kan sikkert have lidt hårdere hud, fordi de er mere vant til det. Men det bliver heller ikke en god debat, hvis ikke vi må kritisere hinanden - og hvis vi ikke kan være tilpas kontante i vores kritik af hinanden. Så hvis vi holder os inde for de grænser, synes jeg, at vi forvalter vores ansvar på den rigtige måde. Jeg skal ikke kunne afvise, at vi har ladet noget slippe igennem, som vi ikke skulle have gjort, men i det store hele så synes jeg, at vi er med til at gøre debatten frugtsommelig i det Sydfynske.

Hvad kan I gøre bedre?

- Det er altid noget, vi skal kigge på, når vi bliver kritiseret for at gøre noget forkert, eller hvad nogen folk opfatter som værende forkert. Vi skal især kigge på det, når vi bliver kritiseret for at have en ufrugtbar tilgang til debatten, for det er det stik modsatte af, hvad vi vil. Og det skal vi fortsat have fokus på. Men jeg tror ikke, at vi kan komme derhen, hvor der aldrig vil være nogen, der, til tider, vil være kede af at blive genstand for debat i avisen.

Annonce
Fyn

Pas på: Glat på udsatte steder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce