Annoncørbetalt indhold

Nye vinduer reducerer du din varmeregning

Dette indeholder sponsoreret indhold

Det findes flere måder, hvorpå du kan reducere din varmeregning. Men en af de mest effektive metoder er at udskifte dine gamle og dårligt isolerede vinduer med nye energivinduer. Læs med her og bliv klogere på, hvornår du bør overveje at udskifte dine vinduer samt hvor meget du kan spare i det lange løb.

Derfor skal du skifte vinduerne ud

Præcis som andre elementer i dit hus bliver også dine vinduer slidte med tiden. Dårlig konstruktion og materialer eller manglende vedligeholdelse er med til at fremskynde vinduets nedbrydningsproces. Og er det noget, der kan aflæses på varmeregningen, så er det dårligt isolerede vinduer.

Det er helt klart en stor udgift at skifte sine vinduer ud. Men ud over den økonomiske gevinst i form af et lavere varmeforbrug, kan nye og bedre vinduer også være med til at forbedre indeklimaet; Du undgår træk og kulde ved og omkring vinduerne, og opnår derved en bedre komfort i din bolig.

Derudover har en udskiftning af vinduerne i din bolig en positiv effekt på dens værdi. Hvis du tilmed vælger vinduer, som kræver mindre vedligehold, det kunne eksempelvis være træ/alu vinduer, kan det også spare penge på ikke at skulle vedligeholde dem så ofte.

Så meget kan du spare

Hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at skifte dine vinduer ud, afhænger af flere faktorer, herunder om vinduerne har 1-lags glas eller termoglas.

Du kan undersøge, om dine vinduer isolerer dårligt, ved at mærke efter, om det trækker ind ad vinduerne, eller om stearinlys i vindueskarmen blafrer meget. To-lags glas isolerer bedre end 1-lags glas, og du bør også tjekke, om du har energiglas eller energivinduer.

Statens Byggeforskningsinstitut har vurderet, at de fleste huse har mulighed for at reducere varmeregningen med 25-30 procent, og et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning af vinduer

Hvornår skal du slå til?

Har du konstateret, at dine vinduer har en dårlig isoleringsevne, og at det er tid for en vinduesudskiftning, bør du måske overveje, om du kan nøjes med at forny det eksisterende vindue.

Men i rigtig mange tilfælde kan det bedre betale sig at energiforbedre de eksisterende vinduer frem for at skifte dem ud. Både rent økonomisk, men også æstetisk, fordi du kan beholde de originale vinduer og bevare stilen, der passer til huset.

Kort sagt, så bør du overveje at udskifte dine vinduer, når:

● Der er så stor materialeskade, at det virker umuligt at reparere fx udtørring og rådskader i træværket. Kig særligt efter tegn på råd i bunden af vinduet.

● Der er mange utætheder i samlingerne, som er for vanskelige at udbedre.

● Der er omfattende rust, og beslagene er meget løse.

● Der er tale om vinduer fra de seneste årtier, hvor der er valgt billige vinduer af dårlig kvalitet.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit vindue kan eller bør bevares, kan du altid bede en fagmand om at give sin vurdering.

Dette indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.