Annonce
Fyn

Nye bøger på hylderne: Ahmed er Danmarks nyeste mangaserie

14. november udkommer Andreas Hansens nye mangaserie "Ahmed" med første bog ud af ti. Foto: Kristian Duch
Den japanske manga er kommet for at blive, og i november melder "Ahmed" sin ankomst som Danmarks nyeste mangaserie om at kunne give slip.
Annonce

Odense: "お前はもう死んでいる" ("omae wa mou shindeiru"; du er allerede død, red.) er et udtryk fra den kampsportstematiserede mangaserie "Fist of the North Star", der med internettet har fundet vej ind i vestlig popkultur og internethumor flere årtier efter sin første udgivelse i slutfirsernes Japan.

Op igennem årtierne før og efter årtusindskiftet er utallige andre mangaserier - herunder hit-serier som "Dragon Ball", "Naruto" og "One Piece" - blevet faste bestanddele på mange manga-fans' boghylder rundt omkring i verden.

Et verdensomspændende fænomen, der betyder, at den udtryksrige tegnestil har udviklet sig til én af japansk kulturs allerstørste eksportvarer - for børn og voksne, kvinder og mænd.


Mange mangaer er længere serier, der tager mere alvorlige temaer op - de fortæller tit historier over lang tid, der er dybere end klassiske tegneserier fra vesten.

Andreas Hansen, mangabogsforfatter


Af den grund er det nok ikke mærkeligt, at mange manga-fans selv er begyndt at gøre Japans populære tegnestil efter, når de udtrykker sig i deres kunstneriske arbejde.

Sådan tegner det sig også for Andreas Hansen, der har udviklet sin interesse for den østerlandske manga i en sådan grad, at han til november debuterer med serien "Ahmed" - som en af Danmarks ganske få mangabogsforfattere.

Annonce

Et helt liv med pen i hånden

Andreas Hansen har tegnet sig igennem hele livet - faktisk næsten lige så længe, som han selv kan huske.

Illustrationerne i "Ahmed" udvikler sig fra simple til mere komplekse over tid. For at give afsenderen et mere menneskeligt præg, forklarer Andreas Hansen. Foto: Kristian Duch

Ser man bort fra et kort pause midt i teenage-årene, hvor tegning pludselig ikke sagde ham noget overhovedet, er tegningen en kunstnerisk udtryksform, han har holdt fast i helt frem til sit nu 23. år.

Hvad er manga?

Manga, eller 漫画, er en japansk betegnelse, der direkte oversat betyder "improviseret billede".

Manga er en tegnestil, der kendetegner moderne japanske tegneserier, men som har rødder tilbage i japansk malerkunst fra 1100- og 1200-tallet, selv om tegnestilen først begyndte at udvikle sin nutidige form i 1700-tallets Japan.

I dag tilhører manga i vid grad den japanske subkultur "otaku" (nørdekultur, red.) og har udviklet sig til at være et helt uundgåeligt aspekt i moderne japansk kultur og identitet, foruden at have høstet meget stor anerkendelse verden over.

Manga-tegneserier findes i dag i mange forskellige genrer med afsæt i temaer som blandt andet kærlighed, action, sport og komik, og bøgerne læses af folk i alle aldre og køn.

Derudover findes også mere kontroversielle manga-genrer som "hentai", der bedst kan beskrives som erotiske tegneserier.

Én af verdens mest populære mangaserier er "Dragon Ball", der er solgt i mindst 1,3 millioner eksemplarer i Danmark alene.

Derfor kan det nok ikke komme bag på mange, at Andreas Hansen har villet gøre mere ud af sin interesse for tegning, som årene er gået - men at det netop var manga, der skulle blive hans foretrukne tegnestil, tilskriver han et særligt aspekt i sin opvækst.

- Som barn læste jeg meget "Dragon Ball" og "Berserk", som begge er kendte mangaer med udgivelser igennem rigtig mange år, siger han og uddyber sin forklaring.

- Mange mangaer er længere serier, der tager mere alvorlige temaer op - de fortæller tit historier over lang tid, og temaerne stikker ofte dybere end typiske tegneserier fra vesten.

Derfor er det i samme forklaring, man skal finde årsagen til det tema, der skaber rammen for Andreas Hansens egen mangaserie.

Annonce

Ahmed skal give slip

Andreas Hansen forklarer, at det helt centrale tema for "Ahmed" er, at man skal lære at give slip.

Inspirationen stammer fra et tidligere kæresteforhold - men i stedet for at pakke det ind i en klassisk fortælling om kærlighed, projicerer han problematikken over på seriens to hovedpersoner, Ahmed og Japan-Man, der kæmper for verdensdominans i en unavngiven by i Japan.

De fleste mangaserier tegnes i sort og hvid, hvorimod vestlige tegneserier oftest tegnes i farver. Foto: Kristian Duch

Hvorfor Ahmed hedder og ser ud, som han gør, er der ingen større tanker bag - men det er et bevidst valg, at Andreas Hansens illustrationer skal bære præg af klichéer i portrætteringen af både mellemøstlig og japansk kultur.

- Jeg har ingen tanker om provokation med i mine tegninger, egentlig lidt det modsatte. Faktisk er Ahmed jo helt i serien - så man kan sige, at han viser, at man kan være både god og ond, uanset hvordan man ser ud, forklarer Andreas Hansen.

Igennem hele fortællingen trækker Andreas Hansens illustrationer tråde til den japanske pop- og mangakultur.

Med referencer til både Hello Kitty, Dragon Ball og hentai får man et alsidigt indblik i japansk kultur, med danske Andreas Hansen som formidler.

"Ahmed" forventes udgivet i en serie på ti bøger. Den første bog i serien udgives 14. november af det danske forlag Proportion.

Serie om japansk kunst og kultur

De kommende dage går journalist Kristian Duch tæt på japansk kunst og kultur.

Du kan glæde dig til at læse mere om cosplay og den japanske middelalderkunst "sumi-e"

Annonce
Annonce
Svendborg

Bil brød i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Svendborg For abonnenter

Ukuelige borgere demonstrerede i Vejstrup: - Lad nu være med at sætte alt muligt lort op i flæng hist og her

Annonce