Annonce
Langeland

Nye ansatte skal løfte puklen af byggesager

Tanni Kristoffersen (tv.) og Sandra Enøe Mashoff-Køgelbø (th.) er Langelands nye byggesagsbehandlere. Begge glæder de sig til at møde langelænderne. Tanni Kristoffersen glæder sig også til øbo-livet, hun har nemlig valg at flytte til Langeland. I midsten ses faglig koordinator for byggesagsområdet, Nick Dybro, der også er kommunens databeskyttelsesrådgiver. Foto: Bjørn Skjærup

LANGELAND: Langeland Kommune har ansat to nye byggesagsbehandlere, der efter lidt oplæring er klar til at tage fat på den store mængde af byggesager, der har hobet sig op de seneste måneder.

- Vi har fået ansat to dygtige medarbejdere. Den ene er nyuddannet, og den anden har flere års erfaring fra anden kommune. Det kræver selvfølgelig lidt opbakning, men vi har fået sat et rigtigt stærkt hold, siger teknisk chef Rikke Fink fra Langeland Kommune.

Puklen af byggesager, der stort set ikke er blevet behandlet de seneste måneder, skyldes mangel på byggesagsbehandlere siden sommer. Det har betydet, at både erhvervslivet og borgere ikke har kunne få behandlet den ansøgning, de har har liggende hos kommunen.

Der kommer til at gå lidt tid, før kommunen igen er på omgangshøjde med det tempo i sagsbehandlingen, som der tidligere har været.

- Vi har en pukkel, så der går nogle måneder, inden vi er oppe på det niveau, vi tidligere har været, hvor vi lå rigtigt fint i forhold til landsgennemsnittet, siger Rikke Fink.

Annonce

Afdeling for byggesagsbehandling i knæ

De seneste måneder har byggesagsbehandlingen i Langeland kommune stort set været sat på stop.

Afdelingen har kun haft én medarbejder på halv tid til at behandle byggesager.

Det skyldes, at to ansatte stoppede i sommer, fordi de fandt et job tættere på deres bopæl. Og en tredje ansat gik på barsel.

Afdelingen for byggesager har netop ansat to nye medarbejdere.

Forventningen er, at der går ca. to måneder, inden puklen af byggesager er væk, og sagsbehandlingstiden lander på normalen.

Det vil sige to til fire uger for en ukompliceret byggesag og længere tid for de komplicerede sager.

God forståelse

Der er ifølge hende tale om, at kommunen gerne skal behandle en ukompliceret byggesag inden for to til fire uger. En ukompliceret sag kan fx være tilladelse til at bygge en carport. Mens større byggerier eller ansøgninger, der kræver høring af fx naboer kan tage længere tid.

Rikke Fink påpeger, at byggesagsafdelingen har mødt stor forståelse og tålmodighed fra både borgere og erhvervslivet i forhold til den situation, som kommunen har stået i.

- Både borgere og virksomheder har været meget forstående for vores situation, selvom de ikke har fået løst deres sag, som de plejer, siger hun.

Generelt er der gang i byggeriet, og dermed kommer der flere byggesager ind samtidig med, at der er rift om byggesagsbehandlere på hele Fyn. Ifølge Rikke Fink har mange kommuner været berørt af det.

Hun peger på, at der har været slået mange stillinger inden for byggesagsbehandling op på Fyn inden for det seneste halve år, og at der er rift om de ledige.

Langeland Kommune behandler mellem 200-300 byggesager om året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce