Annonce
Langeland

Ny sorggruppe på vej i frivilligcenteret

Frivilligcenter Langeland starter ny sorggruppe i det nye år. Arkivfoto: Roland Petersen

Rudkøbing: Frivilligcenter Langeland starter til februar en ny sorggruppe. Selvhjælpskoordinator i Frivilligcentret, Lene Elinor Jørgensen, fortæller, at frivilligcentret har haft stor succes med at starte to sorggrupper i efteråret.

Allerede nu er der nye interesserede mænd og kvinder på venteliste. Hun fortæller i en pressemeddelelse, at interessen for grupperne har været så overvældende, at det henover efteråret er blevet til 16 henvendelser til sorggrupper fra mennesker på hele Langeland i alderen 19-74 år.

Sorggruppen er ikke terapi eller behandling men medmenneskelige møder, hvor deltagerne selv er med til at præge indholdet. Gruppen mødes hver uge eller hver 14. dag cirka otte gange. Det er gratis og anonymt. Gruppen ledes af to frivillige med kendskab til eller erfaring med emnet.

Sorggruppe for voksne har opstart i februar og mødes i Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1, Rudkøbing.

Interesserede kan efter 2. januar kontakte selvhjælpskoordinator Lene Elinor Jørgensen på tlf. 2573 4633. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce