Annonce
Langeland

Ny service til kommunalbestyrelsen på Langeland: Se med i alle udvalg

Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen får lov at se alle bilag - med få undtagelser.

LANGELAND: Uanset hvor få eller mange udvalg, det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen på Langeland sidder med i, kan hun eller han i fremtiden følge med i det hele. Stort set. For bilag til alle udvalgsdagsordener bliver fra nu af fuldt tilgængelige for alle 15 lokalpolitikere.

- Det er s....irriterende at blive indkaldt som suppleant for en partifælle til et udvalg og så ikke kunne åbne og se et bilag, sagde Lisa Pihl Jensen (S).

Bo Nissen (K) erklærede muntert, at han af en eller anden grund aldrig er inviteret til at deltage i andre udvalg end Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, som han er formand for, og Økonomiudvalget. Han er ene konservativ i kommunalbestyrelsen og skal selvsagt ikke vikariere for andre.

- Men jeg har tillid til, at tingene de andre steder foregår ordentligt, og det er fint med mig, nævnte han.

Borgmester Tonni Hansen (SF) glædede sig over, at tavshedspligten bliver overholdt. Netop tavshedspligten gjorde forvaltningen en del ud af i sagsfremstillingen, da sagen var i kommunalbestyrelsen.

Og tilbage til undtagelserne. Det gælder især sager i Børn- og Ungeudvalget, der blandt andet tager sig af sager om tvangsfjernelser. Dem får ingen andre end selve udvalget, de embedsmænd, der arbejder med dette følsomme område, samt tilkaldte eksperter at se.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Der er ikke noget galt med den langelandske ungdom

Biblioteket i Rudkøbing holder lukket om aftenen, fordi en gruppe unge mennesker ikke har kunnet finde ud af at håndtere den frihed, der ligger i at kunne opholde sig på biblioteket på det tidspunkt. Der er blevet ødelagt og regeret, og den går selvfølgelig ikke. Det er biblioteket nødt til at reagere på. Det dog ikke det samme som, at de unge på Langeland er en flok uregerlige, forkælede børn, der ikke ved, hvordan man skal opføre sig. Der er nogen, som har trådt ved siden af. Ingen tvivl om det. Men skal problemerne løses, er det nødvendigt at kigge ud over den konkrete sag. Der er nemlig ikke noget grundlæggende galt med eller anderledes ved øens ungdom. Flokken af unge vil bare gerne have et sted, de kan være sammen og lave nogle ting i fællesskab. Her lander vi i den gamle snak om, at hvis de unge ikke har noget at tage sig til, så kommer de på tåbelige tanker. Det kan der være et gran af sandhed over. Det viser den konkrete sag, hvor biblioteket er blevet centrum for nogle få menneskers dårlige dømmekraft og adfærd. Der findes skam fine idrætsforeninger på Langeland, men der er jo ikke alle unge, der synes, at en bold er Guds gave til deres fritid, og det er her humlen ligger. De unge ønsker sig nogle muligheder, hvor de kan hygge sig sammen om nogle ting, de synes er spændende. Så kan det godt være, at det at høvle rundt på en scooter synes en smule unyttigt, men giver det et positivt fællesskab, kan det jo give al mulig mening at skabe en ramme om det. Avisen har talt med en gruppe unge, der er flittige og glade brugere af ungdomsskolen i Rudkøbing. De påpeger, at de gerne ser, at ungdomsskolen åbner tidligere på dagen - klokken 17 i stedet for klokken 19 - og gerne også flere af ugens dage, fordi det vil give dem et sted, de kan være. De unge beder lige præcis om en ramme, og det er sådan set et sundhedstegn. De har ikke bare givet op. De beder i stedet om et sted at være, fordi de godt ved, at alternativet ikke gør noget godt for nogen. Hverken dem selv eller deres omgivelser. Opgaven må derfor være at finde og skabe muligheder - og give de unge et ansvar. Ideerne skal de nok ryste op med, hvis de bliver spurgt. Den slags koster selvfølgelig penge, men det er pinedød nødvendigt at stilling til og investere i denne gruppe mennesker. Den er hverken værre eller bedre end alle andre unge rundt omkring i landet. De her unge kommer bare med et opråb, der har udmøntet sig på en meget uheldig måde. Men vi er nødt til at lytte til det opråb.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce