Annonce
Svendborg

Ny restaurant i Brogade: Smagen af Mellemøsten og gratis falafler til de første 250

Svendborg spisested åbner dørene på Brogade 23 til en ny mellemøstlig restaurant. Spisestedet byder både på mellemøstlige retter som falafler, shawarma og arabiske salater samt traditionel fastfood med burgere og pizza. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Svendborg Spisested åbner i Brogade 23, og de første 250 gæster får en gratis falafelsandwich. De åbner dørene klokken 16 i dag.

Svendborg: I sommer var det smagen af thailandske retter, der kunne nydes i restauranten i Brogade 23. Før det var det græske specialiteter. Nu åbner Svendborg Spisested dørene for smage og retter fra et nyt verdenshjørne - Mellemøsten.

Den 7. november klokken 16 åbner restauranten på Gåsetorvet for de første kunder, og de første 250 gæster kan få en falafelsandwich ganske gratis med frisklavede falafler direkte fra frituregryden.

- Det er anderledes end andre spisesteder her i Svendborg, fordi det er arabisk og syrisk mad, og det er lækkert og sjovt. Vi manglede et sted med arabisk mad i Svendborg, fortæller Wajdi Mansour, som hjælper med online marketing for Svendborg Spisested.

Ejeren bag Svendborg Spisested er Ahmed Makki, og han vil stå for at lave frisklavede falafler hver dag, kebab og friskbagte baguettes. Herudover kan man få forskellige arabiske salater, tabbouleh, vegetariske dolma og shawarma. Hvis sulten ikke er til de mellemøstlige retter, byder spisestedet også på traditionel grill med pizza og burgere.

Maden kan både fås som takeaway eller spises i restauranten.

Annonce

Tre restauranter på et år

I december 2017 åbnede Taverna Kreta i restauranten på Gåsetorvet, men efter halvandet år valgte Mona Majed at lukke sin restaurant og vende hjem til Sønderjylland, fordi hun savnede sin familie. Hendes far Wael Majed står bag både Frøslev Kro og den italienske cafe Caféodora i Gråsten, og hun fik arbejde på Frøslev Kro.

1. juli i år blev lammekoteletter, tzatziki og græsk gyros skiftet ud med gaeng panang og phad thai, da Kung Mangkornkaew åbnede restauranten Tuk Tuk. Han serverede thaimad og sandwich - både til spisende gæster og som take-away. Efter tre måneder lukkede dørene dog igen og åbner nu op for første gang som restauranten Svendborg Spisested.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Demenscenter et centralt led i udviklingen

Lokaldebat: "Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det”. Sådan er det med demens sygdomme ihvertfald i den indledende fase, og først senere bryder symptomerne igennem med sin alt ødelæggende destruktion af den syge og lemlæster ofte den nære familie samtidig. Det er derfor på sin plads at tilføre denne gruppe ekstra opmærksomhed, fordi det er vores alles pligt og samfundets, kommune og stat, ansvar. Svendborg har været bannerfører på demens omsorgen, og Bryghusets omdømme med anlæggelse af centret med landsby i en gennemtænkt planlægning gør den ære og genstand for respekt i en sådan grad, at kommunens visioner har opnået royal opmærksomhed. Et nyere aspekt på byens demensfokus har været at oprette et demenscenter i Hulgade dog med bistand og sponsorering af bl.a. sundhedstyrelse. Her samles demenspatienter, som befinder sig i en middelsvær fase af sygdommen, og der tilbydes syge og pårørende en mangfoldig buket af aktiviteter, som bl.a. omfatter hukommelse træning, madlavning, musik og pårørende vejledning. Dette helt centrale center tager et vigtigt led i demens udviklingen og skoler ikke bare den syge, men også dennes pårørende i en fase, hvor den syge går hjemme og i større eller mindre grad aktiv i hjemmet. Fem ansatte styrer og vejleder familier og syge og bruger deres erfaring på en enestående måde. En særdeles svær balancekunst udført af dedikerede personer, som roses til skyerne og det med rette og det netop i den syges fase, hvor han/hun er mest vulnerabel og udsat for sygdommens destruktive adfærd. Dette center bliver nu decimeret fra fem til to personer. Det, som var et udviklingsprojekt, reduceres til et rudiment så lille, at nyttevirkningen bliver svært at få øje på, hvis den da ikke helt forsvinder. Disse fem ansatte er ressourcer, som udvikles gennem empati og dedikation, som modner den ansatte til at tage disse specielle syge medborgere til sig og give det til dem, som de har mest brug for i form af forståelse og tolerance. Dette demenscenter, et så vigtigt led i kæden af tilbud, fjernes som det, det var, af selvsamme instanser, som byggede det op. Spørgsmålet må komme: Hvorfor konstruere en model, søsætte skibet og høste succesen for siden at afmontere den koldt og kynisk? Det ansvar, som kommunen tog, forsvandt som dug fra solen og minder mere om vejrliget, koldt, blæsende og frossen. Selv den lokale journalistik er sparsom i omgangen med denne anonyme patientkategori, fordi den gennem sin natur ikke er højtråbende eller omgivet af glamour. Her forventes ingen større tumult eller magtfulde bannerførere, som evner ruske op i magthavernes præferencer. De anonyme får sjældent genhør og vi brugere og de syge må sætte deres lid til at fornuften, ansvarlighed og etik er faktorer evner at genetblere dette Hulgadecenter til det, som man ville med tryghed, glæde og omsorg.

Annonce