Annonce
Fyn

Ny post til vraget politiker: Socialdemokratiet belønner tidligere Nyborg-borgmester

Erik Christensen tilbringer det meste at tiden i sommerhuset i Sommerbyen i Nyborg. Nu skal han udbrede kendskabet til EU som formand for Europa-Nævnet. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Tidligere folketingsmedlem og Nyborg-borgmester bliver formand for Europa-Nævnet.
Annonce

Først blev han kuppet som borgmester i Nyborg Kommune, og ved folketingsvalget i juni vragede vælgere ham til Folketinget, men nu får Erik Christensen igen politisk indflydelse. Kulturminister Rasmus Prehn (S) har udpeget sin partifælle til formand for Europa-Nævnet, der har som formål at skabe mere debat og oplysning om det europæiske samarbejde. En post, Erik Christensen er utrolig glad for.

- EU har meget stor betydning for folks hverdag, da en meget stor del af den danske lovgivning er styret fra EU. Det kan på det helt jordnære plan være, hvor mange kemikalier, der må være i vaskepulver eller tilsætningsstoffer i vores mad, siger Erik Christensen.

Han glæder sig også over, at han nu kan benytte sine erfaringer fra Folketinget, hvor han var formand for Europaudvalget, og også lagde vægt på at få udbredt kendskabet til EU. Blandt andet gennem flere folkehøringer.

Annonce

Flere skal spille med

Europa-Nævnet administrerer en bevilling på finansloven på 21,2 millioner kroner om året. Nævnet varetager opgaver om information, videndeling og fordeling af tilskud for at få øget interessen for det europæiske samarbejde.

- Vi skal have langt flere til at diskutere, hvad der foregår i EU. Det gælder på arbejdspladsen og hjemme ved køkkenbordet, siger Erik Christensen.

Han erkender, at det er en meget stor opgave.

- Derfor er det vigtigt, at også medierne og diverse organisationer er med til at gøre EU-stoffet mere folkeligt, siger han.

Annonce

Lønnet post

Erik Christensen får årligt cirka 75.000 kroner for formandsposten i Europa-Nævnet. De øvrige medlemmer af nævnet er udpeget af de største partier i Folketinget. Venstre har udpeget Charlotte Antonsen, Dansk Folkeparti Lone Vase Langballe, De Radikale Svend Thorhauge og SF Peter Westermann.

Kulturministeren lægger vægt på den brede sammensætning af nævnet med medlemmer, der har en solid erfaring med det europæiske samarbejde.

- Derudover har medlemmerne både erfaring fra landspolitik og lokalpolitik, hvilket sikrer, at nævnet har fokus på at udbrede oplysning om det europæiske samarbejde på flere niveauer og samtidig fremme deltagelsesdemokrati i hele Danmark, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Det nye Europa-Nævn fungerer fire år frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce