Annonce
Langeland

Ny omgang hjælp til detailhandel: Langeland gentager "Styrket erhverv i gadeplan"

Butiksejerne skal have nye "værktøjer" til den skærpede konkurrence. Her er vi i Rudkøbing. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Langeland gentager projektet "Styrket erhverv i gadeplan"
Annonce

LANGELAND: Projektet "Styrket Erhverv i Gadeplan" blev indledt i 2017 og har igennem perioden hjulpet 206 virksomheder med at udvikle sig digitalt. Et af virkemidlerne har været tæt sparring, som er tilrettet den enkelte deltagende virksomhed.

Nu indledes der et nyt projekt her fra juli i år og med udløb i december 2021. Det retter sig mod virksomheder på Langeland samt de tre øvrige kommuner i det sydfynske, Ærø, Svendborg samt Faaborg-Midtfyn.

EU-foretagendet Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum er også med i projektet.

De 206 virksomheder har haft en dokumenteret øget omsætning på cirka 30,6 millioner kroner, fremgår det af en projektbeskrivelse omkring "Styrket Erhverv i Gadeplan".

Man skal blandt andet lære om digital marketing, om at få oprettet en webshop - altså en butik med salg på internettet - og om at samarbejde i netværk.

Underviserne vil give informationer om håndtering af data, den såkaldte GDPR-forordning, om juridiske forhold omkring markedsføring, kundernes ret til at klage og meget andet.

Der vil være over 30 forskellige undervisningsgange, men man har kun pligt til at deltage i seks i forløbet.  Desuden vil al undervisning blive optaget, så man kan gense noget, man er i tvivl om, eller se det for første gang, hvis man ikke havde mulighed for at være til stede.

Hver deltager får fem timer sammen med en mentor, der kan have mange forskellige faglige tilgange til arbejdet.

Det er gratis at deltage - man skal kun bidrage med sin tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce