Annonce
Svendborg

Ny mand i spidsen for Skolerne i Oure

Skolerne i Oure har fundet en afløser for Ole Hjorth. Han hedder Jasper Gramkow Mortensen og er hentet i egne rækker. Foto: Christoffer Askman
Jasper Gramkow Mortensen er forstander på Oure Højskole, men træder i stedet et skridt op og får ansvar for alle Skolerne i Oures tre skoler.

Oure: Der skal en ny mand i spidsen for Skolerne i Oure Sport & Performance Arts, og der er sat navn på.

Det er således Jasper Gramkow Mortensen, der ved årsskiftet tiltræder en stilling som leder for det hele - altså Oure Højskole, Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.

Og skoleledelsen har ikke været i pedellens gemmer for at finde den store kikkert i ambitionen om at finde en ny leder.

Jasper Gramkow Mortensen har nemlig været ansat på skolerne i 18 år og er lige nu forstander på Oure Højskole - et job, han skal passe sideløbende med det nye, til der er fundet en ny højskoleforstander.

Han afløser Ole Hjorth, der er en af skolernes grundlæggere og i dag fungerer som seniorkonsulent, og det er sin sag.

- Det er nogle store sko, jeg skal fylde. Men det er en opgave, jeg glæder mig til, siger Jasper Gramkow Mortensen ifølge en pressemeddelelse.

Jasper Gramkow Mortensen kom til Skolerne i Oure i 2002 og trådte ind i ledelsen i 2013, og i pressemeddelelsen sætter han ord på sin opgave.

- Skolerne har gennem mere end 30 år udviklet sig fra at være en god idé, en vision, til i dag at være en af landets mest markante uddannelsesinstitutioner. Alligevel mener jeg, at der stadig er et stort udviklingspotentiale, som jeg glæder mig til at forløse i samarbejde med den øvrige skoleledelse, siger han.

Den nye skoleleder er uddannet folkeskolelærer ved Frederiksberg Seminarium i 1997 og har efteruddannet sig i web-journalistik samt taget en master i projektledelse ved Roskilde Universitetscenter. Han blev forstander på Oure Højskole i 2015, og så har han i øvrigt også en baggrund som musiker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Der er penge og drivkraft i hop, dans, spil, musik, sang og wroum

Indimellem tales der stadig i Svendborg om, at oplevelsesøkonomi som begreb egentlig er noget sludder. Man har ofte kunnet høre, at "det kan da umuligt være oplevelser, kunderne går efter - de går efter gode varer, en god pris og god service". Men noget lader til at være vendt i Svendborg over de senere år. Og ved den ellers helt stille nytårskur, som kommunen i mandags holdt for erhvervslivet, var det tydeligt at mærke forandringen. Dels da den tidligere mangeårige konservative minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, talte om, at oplevelser er vigtigt for kunderne i en by. Her virkede det mere som viden, der blev cementeret for det tilstedeværende. Men især da Brian Mikkelsen nævnte Svendborgs forhold til kreative erhverv, blev der rykket lidt på stolene. Om vi var klar over, at Svendborg kom lige efter København og Århus, når det kommer til kreative erhverv? Om vi var klar over potentialet i de mange kreative folk i Svendborg? Her i byen vakte det en vældig opstandelse, da en rapport fra Copenhagen Business School i 2007 fastslog netop omfanget af og ikke mindst potentialet af de kreative erhverv. Der er blevet grinet meget af "den kreative underklasse", som det nogle steder bliver udlagt som. Grinene er heldigvis forstummet, men det, om det store potentiale er blevet forløst, lader ikke til at være tilfældet. Om det skyldes sydfynsk træghed med innovation eller krisetider, må her være usagt, men nu er det heller ikke så afgørende længere. For nu er der igen sat en fælles drivkraft i gang i området. Det er helt utroligt, hvad et gymnastikstævne på den måde kan gøre for et område, som har bakset med at få omsat sit potentiale til økonomisk vækst og tiltrækning af nye borgere. Det er indiskutabelt, at et landsstævne i den grad virker som driver for initiativ, beslutsomhed, viljekraft og sammenhold. For det er sådan, man oplever Svendborg nu. Det er som om, der ingen tvivl er om, at der skal lægges knofedt og hjerneceller i at få omsat det til noget, der virkelig har værdi for Svendborg og svendborgenserne. Også på langt sigt. I dag kan vi stadig takke politikerne for at skabe "den nye" svømmehal til landsstævnet i 1994 - tænk, hvad det sted siden har trukket til sig. Nu får politikerne og alle aktører i byen som helhed igen chancen for at tage de oplevelsesøkonomiske briller på, når der skal træffes beslutning i økonomiudvalget på tirsdag: Skal Svendborg også have et stort bikertræf samme sted i 2026? Svaret herfra er et klart: "Ja, hvis". Selvfølgelig skal Svendborg og hele Sydfyn trække folk til for at give dem store fælles oplevelser, hvis kommunen igen får held til at engagere et passende antal sponsorer og investerer i projektet - helt som med L21. For selvfølgelig skal kommunen lægger rammer til og sørge for spildevandet og affaldet også efter bikerne. Og hvis alle de bedste-mands-bedste-bud-beregninger passer på omsætningen til området, så er det jo netop passende, at de private vindere også er med til at betale for selve gildet. Og når det er på plads, og erhvervslivet deltager i den konkrete oplevelsesøkonomiske events her, så er det med at få turbo på. Sydfyn kan godt rumme endnu flere af den slags begivenheder.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];