Annonce
Faaborg-Midtfyn

Ny mægler sættes på sagen: Til salg-skiltene fjernet fra tidligere apoteker-bygning

Bygningen på Algade 18 er fortsat til salg, selv om skiltene er pillet ned. Arkivfoto

Ringe: Det er nu et år siden, at den tidligere apotek-bygning Algade 18 blev tom, da apoteket flyttede ind i lokaler på Torvet.

Siden har til salg-skiltet været sat op ved ejendommen, men det er ikke længere tilfældet. Desværre skyldes det dog ikke, at ejendommen er solgt, lyder meldingen fra indehaveren, Kirsten Rasmussen.

Årsagen er nemlig, at der lige nu arbejdes på at finde en ny mægler til at få solgt ejedommen.

- Der har da været nogen for at kigge på det, men det er lidt svært at følge med i, når det ligger hos en mægler. Men vi håber og tror stadig på at få solgt, siger Kirsten Rasmussen.

Det er halvandet år siden, at hun gik på pension og flyttede nærmere sine børn og børnebørn i Fredericia. I stedet overtog Lars Kaarill apoteket i Ringe, og allerede den gang var en ny placering i spil grundet problematiske adgangsforhold for handicappede - forhold som var svære at løse, idet der er tale om en fredet bygning.

Ejendommen Algade 18 indeholder 942 kvadartmeter (beboelse og erhverv) og blev sat til salg for 3,5 millioner kroner. Hvornår nye til salg-skilte kommer op og om prisen er den samme, det er uvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Annonce