Annonce
Ærø

Ny kystsikring på vej: Fem bølgebrydere skal sikre truet landtange ved Marstal

Det er blandt andet på dette stykke af Eriks Hale, at der skal anlægges bølgebrydere. Foto: Anders C. Østerby
Ærø Kommune har besluttet at give tilladelse til at etablere fem bølgebrydere ud fra landtangen Eriks Hale, som i mange år har været truet af gennembrud ved hårdt vejr. Håbet er, at den nye kystsikring vil mindske risikoen for erosion og dermed stabilisere kysten.

Marstal: Den evigt truede landtange Eriks Hale ud for Marstals kyst kan nu se frem til at blive beskyttet i form af ny, hård kystsikring. Ærø Kommune har nemlig netop givet tilladelse til etablering af fem bølgebrydere, som skal placeres langs med kysten tyve meter ude i vandet. Det fremgår af en afgørelse, som kommunens tekniske afdeling har udarbejdet.

Begrundelsen er, at de fem bølgebrydere "over en periode vil reducere risikoen for erosion af landtangen, og at der derfor er et behov for kystbeskyttelsen," fremgår det af den ni sider lange afgørelse.

"Det vurderes, at de nye bølgebrydere på strækningen i samspil med eksisterende konstruktioner (tre bølgebrydere mod vest og nyligt etableret større høfde mod sydøstlige hjørne af Eriks Hale) vil bidrage til at stabilisere kysten og mindste sedimenttabet," hedder det videre, hvor det dog tilføjes:

"Bølgebryderne vil dog ikke i sig selv eliminere erosionen på strækningen, ligesom de ikke fuldstændigt kan sikre landtangen mod overskyl/gennembrud. Det bør derfor overvejes om der efterfølgende skal planlægges for udlægning af sand/ral til stabilisering af kysten."

De kommende fem nye bølgebrydere skal supplere de tre bølgebrydere, der allerede ligger på den første del af Eriks Hale, mod vest, og den nyere høfde, der for knap tre år siden blev anlagt på det hjørnet mod vest.

Annonce

De nye bølgebrydere

Ærø Kommune har givet tilladelse til fem bølgebrydere, der hver skal være ca. 30 meter lange, fire meter brede og ligge i en afstand af 20 meter fra kysten.

Der vil være cirka 30 meter mellem de enkelte bølgebrydere, og der skal bruges ca. 1500 m3 sten på et samlet ca. 850 m2 stort areal.

Tidligere har Kystdirektoratet skullet give tilladelse til hård kystsikring, men for nylig blev lovgivningen lavet om, så kommunerne nu selv kan foranstalte og give tilladelse til kystsikring.

Svendborg Kommune har som en del af det forpligtende samarbejde de to kommuner imellem bidraget til det sagsforberedende arbejde.

Sikre på det svageste sted

Peter Hansted (S), som sidder i Ærø Kommunes miljø-, teknik- og havneudvalg, er glad for afgørelsen. Han håber, at de kommende bølgebrydere kan skabe nogle laguner, som de nuværende bølgebrydere i starten af Eriks Hale har gjort, og dermed holde på sandet, så man undgår gennembrud ind mod Det Lille Hav.

- Spørgsmålet er så, om man flytter det. Det er det, Kystdirektoratet tidligere har sagt, at når man laver hård sikring, så flytter man i princippet problemet. Men det er simpelthen for at sikre halen der, hvor den altid har været svagest, siger han.

Peter Hansted mener, det er den bedste løsning, der nu er på vej, selv om man ikke altid kan forudse, hvordan effekten af en hård kystsikring vil blive.

- Vi må nok erkende, at den store høfde, vi lavede ude på hjørnet, har ikke - endnu i hvert fald - opfyldt sit formål. Det var meningen, at den skulle lægge sand hele vejen ind, så der kom en kæmpe badestrand og en sikring hele vejen rundt. Nu prøver vi det her for endegyldigt at få stoppet de huller, der er, og få en afslutning på det.

Kirsten Johansen, som er teknisk direktør i Ærø Kommune, fortæller, at tidsplanen for etablering af de fem bølgebrydere er lang. For at spare penge kan der godt gå et par år.

- Der skal tilkøbes en hel del sten for at lave de her bølgebrydere. Vi snakkede om, at hvis man kunne skaffe stenene lokalt over tid, ville det være at foretrække frem for at sejle en masse sten ind. Så derfor lægges der op til, at den entreprenør, der skal lave det, får pænt god tid til at afslutte opgaven, fordi så er der måske mulighed for at skaffe nogle flere sten lokalt, siger hun.

Høfder og bølgebrydere

Høfder er konstruktioner, der typisk er opbygget af sten, og placeret vinkelret på kystlinjen.

Høfderne fungerer ved, at de blokerer for det materiale, eksempelvis sand, der naturligt bliver transporteret med strømmen langs en kyst. Herved skaber de en bredere strand opstrøms anlæggene, hvor materialet samles, men samtidig en smallere strand nedstrøms anlæggene, hvor materialet mangler.

Ved på den måde at opbygge stranden reducerer høfderne tilbagerykningen på en del af kysten.

Bølgebrydere er konstruktioner, der typisk er bygget af sten og anbragt parallelt med kysten i en vis afstand fra stranden.

Bølgebrydere virker ved, at de mindsker den bølgeenergi, der når ind til kysten. Samtidig bremser de den naturlige transport af sediment (sand eller ral) mellem strandlinjen og bølgebryderne. De fanger en del af sedimentet, som så bliver aflejret bag bølgebryderne.

Der danner sig små strande bag bølgebryderne, og på den måde reducerer bølgebryderne tilbagerykningen på en del af kysten.

Kilde: Kystdirektoratet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Flot og fortjent anerkendelse

Direktøren for værftet i Søby Roar Falkenberg modtog onsdag af årets Tietgenpris for sit virke som erhvervsleder. Det er både flot og fortjent. Han er en markant skikkelse på Ærø, og han har været med til at sætte Ærø på Danmarkskortet med værftets bidrag til byggeriet af elfærgen Ellen. Men han er som det blandt andet blev nævnt af formanden for Tietgenprisens indstillingskomité Peter Zinck også meget andet. Som frontfigur for værftet koncentrerer han sig ikke kun om det at drive en virksomhed. Han har gennem de seneste 16 år også været bevidst om værftets rolle i lokalsamfundet. Når en ø som Ærø har en virksomhed af Søby Værfts størrelse, er det et kæmpe aktiv, at virksomheden ikke lukker sig om sig selv og holder fokus på at skabe så flot en top- og bundlinje som muligt. Disse to ting er selvfølgelig afgørende for virksomhedens overlevelse, men virksomheden har også fokus på et socialt ansvar. Det er ikke enestående, men Søby Værfts indsats har stor betydning for øen. Det drejer sig blandt andet om arbejdet med lærlinge. Skabes der et godt miljø for uddannelse, hjælper det naturligvis også virksomheden, når der skal rekrutteres nye medarbejdere, men det kræver også tid og fokus at lykkes med en sådan mission. Og så er der den fine detalje ved værftets aktiviteter og profil, at der er godt samarbejde med Marstal Skole om hvert år at sende 5. klasse en teatertur til København. Her viser værftet et socialt ansvar. Børnene får en god, kulturel oplevelse, mange af dem formentlig ikke sådan lige ville have fået uden værftets bidrag. Det understreger blot, at der er en klar bevidsthed om, at værftets bidrag betyder noget for lokalsamfundet, og at der er et ønske om at gøre mere end blot at drive en virksomhed. Det danner et billede af en virksomhed med udsyn. Roar Falkenberg udviste stor ydmyghed ved at pege på, at han sådan set blot er direktøren for værftet, og at det jo er alle værftets medarbejdere, der løfter opgaven at drive værftet. Selvfølgelig har han ret i det, men som direktør og øverste leder peger pilen naturligvis på ham, både når det går godt, og når det går mindre godt - det er jo ikke hvert år værftet kan præsentere præmieregnskaber. Nogle gange er tallene knap så glædelige, men som Peter Zinck slår fast, så er det også vigtigt at kigge på virksomhedens omgivelser og muligheder, og her har komiteen bidt mærke i, at det netop kan være en udfordring, at drive en virksomhed som Søby Værft. Udover rosen og et stort tillykke til Roar Falkenberg, er det derfor også værd at nikke anerkendende til priskomiteen for at have blik for virksomhedens og erhvervslederens evne til at bidrage til fremdriften i lokalsamfundet frem for kun at have blik for mere økonomi og ekspansion, når prisvinderen skal findes.

GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce