Annonce
Langeland

Ny kurs for ’supertankeren’ Skovsgaard Gods kaster bestyrelsesmedlemmer over bord

At drive Skovsgaard er som at sejle en supertanker, mener Peter Friis Møller, formand i Skovsgaards Fond. En række nye initiativer i Danmarks Naturfond skal forsøge at skabe et nyt finansieringsgrundlag. Strategien har fået to bestyrelsesmedlemmer til at takke af.Foto: Katrine Becher Damkjær
To medlemmer af bestyrelsen i Danmarks Naturfond er fratrådt på grund af uenighed om fremtiden for Skovsgaard Gods.

Hennetved: Den måde, Skovsgaard Gods skal tjene penge på fremadrettet, har fået konsulent Anders Rousing og landmand Evald Vestergaard til at rejse sig fra bordet i Danmarks Naturfonds bestyrelse.

Medlemmer af fondens bestyrelse vælges for en treårig periode, men begge har forladt deres post før tid på grund af en beslutning om at nedprioritere landbrug i jagten på nye indtægtskilder på herregården. Det oplyser fondens forkvinde Maria Reumert Gjerding.

- Anders Rousing blev i sin tid udpeget på grund af sine kvaliteter inden for landbrug og landbrugsøkonomi. Når det nu fylder meget mindre, synes jeg, det er helt fair, at han ikke vil være med længere. Hvis ikke de kan se sig selv i den nye strategi eller mener, at beslutningsgrundlaget ikke er tilstrækkelig oplyst, synes jeg, det er fint, at de giver plads til nye kræfter, siger hun.

Annonce

Manglende beslutningsgrundlag

Et referat af et nyligt afholdt bestyrelsesmøde, som Maria Reumert Gjerding har sendt til Fyns Amts Avis, viser, at Rousing og Vestergaard har begrundet deres beslutning med den kommende strategi, ”herunder et manglende beslutningsgrundlag for at træffe vidtrækkende beslutninger for Danmarks Naturfond”.


At stå for driften af Skovsgaard er som at sejle en supertanker. Kursændringer tager tid.

Peter Friis Møller, formand i Skovsgaards Fond


Fyns Amts Avis ville gerne have spurgt de nu forhenværende bestyrelsesmedlemmer, hvad de mener med manglende beslutningsgrundlag, men Anders Rousing har ikke ønsket at udtale sig, og Evald Vestergaard er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og forkvinde i Danmarks Naturfond, har lagt en ny linje for driften af Skovsgaard Gods. To bestyrelsesmedlemmer i fonden har forladt deres poster på grund af de nye initiativer, som de mener, er truffet på et ubegrundet beslutningsgrundlag.Foto: Katrine Becher Damkjær

Maria Reumert Gjerding fortæller, at de vidtrækkende beslutninger, som for en stund har efterladt to tomme stole i bestyrelsen, inkluderer en satsning på helårsgræsning med skotsk højlandskvæg, vildheste og grise på Skovsgaard.

- Det er det, vi har fået økonomisk støtte til at gennemføre fra Den Danske Naturfond og 15. Juni Fonden, siger hun.

Sideløbende skal der satses mere på naturturisme, herunder såkaldt glamping (glamourøs camping) og andre former for logi.

- Hvis vi ser på, hvad vi tjente penge på sidste år, var det der, der var en fornuftig økonomi. Vi har tabt penge på landbrug og overopfyldt budgetterne på overnatninger i naturen. Det er det, vi tager bestik af, siger Maria Reumert Gjerding.

Annonce

Skovsgaard – en supertanker

Mens Rousing og Vestergaard valgte at træde ud, fik initiativerne opbakning fra bestyrelsens øvrige fem medlemmer. Nu er håbet, at de kan være med til at stabilisere økonomien.

Ifølge Maria Reumert Gjerding laves der ikke særskilte årsregnskaber for Skovsgaard Gods. De indgår i regnskabet for Danmarks Naturfond. Her viser resultatet for 2019, som er det senest tilgængelige, et underskud på 2,7 millioner kroner.

Peter Friis Møller, formand i Skovsgaards Fond, som fører tilsyn med driften af godset, lægger ikke skjul på, at økonomien på godset trænger til en saltvandsindsprøjtning.

- At stå for driften af Skovsgaard er som at sejle en supertanker. Kursændringer tager tid, siger han.

Han tilføjer, at der generelt er dårlig økonomi i at drive ældre, fredede bygninger, som kræver løbende renovering og vedligehold.

Finansieringsgrundlaget på Skovsgaard har længe været landbrug, men indtægtskilden er tørret ind, efterhånden som jorden er blevet mere og mere udpint. En anden hæmsko er, at Skovsgaard – modsat andre landbrug – ikke kan få del i tilskudsordninger.

Samlet set er der behov for nytænkning, mener Peter Friis Møller, som har siddet i Skovsgaards Fond siden 2000 og boet på godset i 1980'erne.

- Dengang var landbruget helt traditionelt, men naturmæssigt en katastrofe. Siden er der sket meget store forbedringer. Sprøjtemidlerne er væk, driften er økologisk og vådområder og småbiotoper sikres og plejes. Nu yngler havørnen igen på Skovsgaard og orkideerne trives, siger han.

Danmarks Naturfonds seneste tiltag flugter med den udvikling, mener han, og strategien holder overordnet balancen i skismaet mellem idealistisk naturpolitik og behovet for at tjene penge.

- Alle er enige om, at Danmarks Naturfond ikke må drive en underskudsforretning på Skovsgaard. Der kan indendørs og udendørs overnatninger være et instrument. Mængden af telte, og hvor længe de skal have lov til at stå der, kan diskuteres. Men jeg støtter de fleste tiltag i omlægningen af driften, siger Peter Friis Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce