Annonce
Ærø

Ny kritik fra tidligere ansatte: Bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum er uprofessionel

Formand Marie Kreuter siger, at søfartsmuseets bestyrelse overholder vedtægterne, men at museumsfaglighed i bestyrelsen er på ønskesedlen. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Der mangler museumsfaglige kompetencer i bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum, mener de tidligere inspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling. Museumsekspert kalder bestyrelsens sammensætning snæver, mens formand Marie Kreuter siger, at museumsfaglighed er på ønskelisten.

Marstal: Bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum er uprofessionel. Det mener de nu tidligere museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling.

- Der sidder ingen museumskyndige folk, det er søfartsbøger, siger Thomas Rehling med henvisning til, at de fleste i bestyrelsen er søfartsuddannede.

Det er et problem for ledelsen af museet, mener de to og bliver for så vidt bakket op af Kulturministeriets anbefalinger.

I Kulturministeriets pjece "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner" anbefaler ministeriet, "at der i bestyrelsen er personer med den fornødne ledelsesmæssige, kultur-/kunstfaglige, politiske, forretningsmæssige, juridiske og økonomiske baggrund, og at de eventuelt politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer besidder den indsigt og de kompetencer, bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver."

Hans Dam Christensen er professor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og museumsforsker. Han siger, at en bestyrelse netop skal have medlemmer med forskellige fagligheder.

- Nogle af dem skal selvfølgelig have museumsfagligheder eller relevante fagligheder i forhold til museets tema, men det kan også være folk, der har forstand på turisterhvervet. Det kan også være kommunale politikere, fordi kommunen ofte er den største tilskudsgiver, siger han.

I bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum sidder da også Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S) og nu tidligere kommunalpolitiker Anders Johansson (K). Begge har en maritim baggrund. Og af de øvrige medlemmer har fire ud af fem en maritim baggrund. Den femte er arkitekt. Det lyder i Hans Dam Christensen som en noget snæver faglighed.

- Der ville man nok forvente, at der var en større variation af de specifikke kompetencer, som sidder i bestyrelsen, siger han.

Annonce

Museets bestyrelse

Marstal Søfartsmuseums bestyrelse består af:

Marie Kreuter (formand), uddannet skibsfører på Marstal Navigationsskole og selvstændig maritim konsulent

Christina Kjerulff (næstformand), selvstændig arkitekt

Ebbe Andersen, bådebygger

Sune Berthelsen, maskinmester

Sven Leerskov Mathiesen, tidligere underviser på Marstal Navigationsskole

Ole Wej Petersen, borgmester og tidligere underviser på Marstal Navigationsskole

Anders Johansson, tidligere lokalpolitiker, uddannet skibsmægler

Suppleanter:

Randi Andersen, dokmester på Søby Værft

Anja Scocozza, konservator

- Vi overholder vedtægterne

Marie Kreuter har været bestyrelsesformand for søfartsmuseet siden april 2018. Hun overtog posten efter Ole Wej Petersen, som i mellemtiden var blevet borgmester. Før det var hun menigt medlem. Hun henviser til, at der i museets vedtægter står, at det er "en målsætning at besætte bestyrelsesposterne med personer, der har kompetencer, der bedst muligt svarer til museets maritime profil og som på ansvarlig vis spiller sammen med museets daglige ledelse."

- Der står decideret i vedtægterne, at det skal være folk med en maritim baggrund. Der står ikke, at det skal være folk med en museumsbaggrund, så det har jeg det egentlig fint med, at vi opfylder vedtægterne, siger hun og tilføjer, at bestyrelsen har en konservator som suppleant.

- Og vi er i hvert fald rigtig positive over for, hvis der stiller en med museumsbaggrund op. Folk skal jo vælges på en generalforsamling, men jeg ville tale det op, hvis der var en, der stillede op. Men hvor mange museumsfolk tror du, der er på en ø med 6000 indbyggere? Det er ikke noget, vi har fravalgt, det er noget, vi har på ønskesedlen, og hvis der kom en, der stillede op til bestyrelsesvalg, er jeg helt sikker på, at vedkommende vil blive valgt ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Annonce