x
Annonce
Udland

Ny kandidat klar til borgmesterkamp i Paris efter sexvideo

Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Frankrigs sundhedsminister trækker sig fra regeringen for at stille op til borgmestervalg i Paris.

Den franske sundhedsminister Agnes Buzyn stiller op som kandidat til borgmesterposten i Paris.

Annonce

- Jeg stiller op for at vinde, siger hun søndag.

Olivier Veran er søndag aften udpeget som ny sundhedsminister, meddeler Elysée-palæet.

Præsident Emmanuel Macron led et nederlag fredag, da en af hans nære politiske allierede, Benjamin Griveaux, trak sig fra kampen om at blive borgmester i den franske hovedstad

Det gjorde han, efter at en sexvideo var blevet offentliggjort på nettet og spredte sig på sociale medier.

Videoen indeholder angiveligt beskeder, der er sendt fra Griveaux til en kvinde.

Det franske kommunalvalg finder sted den 15. marts. Det giver Buzyn præcis fire uger til at føre valgkamp og vinde kommunalvalgets vigtigste post.

På forhånd er det ventet, at hun får svært ved at indhente Paris' nuværende borgmester, den socialistiske Anne Hidalgo, som fører i meningsmålingerne.

Lokalvalget kommer til at være en test for Macron, hvis midterparti, La République en marche (LREM), ikke ser ud til at kunne løbe af med sejren i mere end nogle få byer.

Partiet var endnu ikke dannet, da der senest var lokalvalg i Frankrig i 2014. Derfor har det brug for at få valgt kommunale politikere ind, der kan være med til at etablere en bredere base for partiet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Hvor går grænsen?

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce