Annonce
Svendborg

Ny insiderguide til Sydfyn og øerne

Hanne Bourgeat (th) har kontorplads i Work2gether i det gamle Tinghus, hvor Stine Aabenhuus Sloth er daglig leder. Foto: Jonas Nordahl, Kommunikation&Co
Hanne Bourgeat lancerer guiden Sydfynforlivet.dk

Svendborg: Vi kender det alle sammen. Tit er det et godt insidertip, der giver de allerbedste oplevelser. En stemningsfuld butik i en sidegade. Et udsigtspunkt eller en begivenhed, som kun de lokale kender til. Det er den slags uventede oplevelser, vi husker - og som vi fortæller andre om bagefter.

Lige præcis den slags insidertips kan man, ifølge en pressemeddelelse, nu finde i en ny online guide til området. - Det er især anderledes oplevelser, mindre kendte steder og de små og store begivenheder, de lokale ildsjæle sætter i gang. Lige nu ligger der for eksempel et tip til, hvor du kan smage på tyve fynske æblesorter, inden du finder din favorit. Der er også en test af den nye audioguide fra BaggårdTeatret og en top fem over spændende specialbutikker i Svendborg, fortæller Hanne Bourgeat, der står bag den nye insiderguide til Sydfyn og øerne.

Annonce

Selv om du allerede bor på Sydfyn eller øerne, kan du hente masser af inspiration til at tage på opdagelse i dit eget lokalområde. Her giver guiden interessant insiderviden og et kig bag kulisserne, som du ellers ikke ville få.

Hanne Bourgeat

Også til glæde for de lokale

Hver uge kommer der nye tip, turforslag og inspiration til oplevelser på hele Sydfyn - og på Ærø, Langeland og alle småøerne. Man kan få dem leveret direkte til sin mailboks, og den gratis guide er ikke kun til glæde for turister og besøgende.

- Selv om du allerede bor på Sydfyn eller øerne, kan du hente masser af inspiration til at tage på opdagelse i dit eget lokalområde. Her giver guiden interessant insiderviden og et kig bag kulisserne, som du ellers ikke ville få. Indholdet er ikke betalt af annoncører, og derfor bliver der god plads til alle de små steder og skæve tiltag, der sjældent har råd til at annoncere, fortæller Hanne Bourgeat, der selv har boet i Svendborg de seneste ti år.

Gode tips til tilflyttere

Den nye guide hedder Sydfynforlivet.dk, og det er der en ganske særlig forklaring på. - Som så mange andre begyndte mit forhold til Sydfyn som en sommerflirt. En forelskelse i området, der blev ved med at boble i maven. Dengang boede jeg i København og var ansat i Wonderful Copenhagen, hvor jeg var med til at udvikle en online guide til København. En portal, der viste vej til spisesteder, oplevelser, seværdigheder og skjulte skatte i storbyen, fortæller Hanne Bourgeat i pressemedded

Imens arbejdede hendes mand, Asbjørn Bourgeat, med eventplanlægning i København Zoo, og deres to børn trivedes, hvor de var. Alligevel blev tanken om Sydfyn ved med at dukke op. Tanken om, at hverdagen kunne være anderledes. Mindre travl. Med naturen tættere på. Til sidst var der ikke andet at gøre, end at følge mavefornemmelsen og flytte. Det er nu ti år siden, at Hanne og hendes familie kom til Svendborg, og kærligheden til området er ikke blevet mindre. Tværtimod.

- Derfor rummer Sydfynforlivet.dk alt dét, jeg elsker ved Sydfyn og Det sydfynske Øhav, fortæller hun i pressemeddelelsen.

Den nye insiderguide til Sydfyn og øerne  Foto: Jonas Nordahl, Kommunikation&Co

En god makker

I dag har Hanne Bourgeat kontorplads i det gamle Tinghus, hvor det nye kontorfællesskab Work2gether er en god blanding af "indfødte fynboer" og tilflyttere.

- En del er flyttet hertil, selv om de slet ikke har tilknytning til Sydfyn. Præcis som jeg selv. Bare fordi det er et skønt område, som de gerne vil ud og opleve. Mit håb er, at Sydfynforlivet.dk kan inspirere og hjælpe både dem, der lige er flyttet til området - og dem, der overvejer at gøre det, siger Hanne Bourgeat.

Stine Aabenhus Sloth, der er daglig leder i Work2gether, har boet på Sydfyn i halvandet år. Hun fortæller i pressemeddelelsen, at hun sagtens kan se idéen med Sydfynforlivet.dk: - Det kan være svært at finde hoved og hale i alle de tilbud, der er.

- Derfor glæder jeg mig til at følge med og finde inspiration på siden fremover. Til at nyde “Sundets stilhed”, tage familien med ud og smage på æbler og opleve Lyø i telt. Sydfynforlivet.dk bliver en kærkommen "makker" i etablering af vores nye liv - ligesom siden vil være vores foretrukne anbefaling, når vi sælger drømmen om Sydfyn ind til venner og familie, lyder det fra Stine Aabenhus Sloth.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce