Annonce
Ærø

Ny informationsmedarbejder brænder for den grønne sag

1. august tiltrådte Halfdan Abrahamsen jobbet som informationsmedarbejder på energikontoret. Foto: Cecilie Larsen
44-årige Halfdan Abrahamsen er ansat i en halvårig stilling om informationsmedarbejder på energikontoret i Marstal. Han er blandt andet med, når elfærgen sejler sin første tur på torsdag.

Ærø: Ærø Kommune har ansat 44-årige Halfdan Abrahamsen som informationsmedarbejder på energikontoret i Marstal.

Halfdan Abrahamsen er ansat i en tidsbegrænset stilling på et halv år, og han skal blandt andet være med til at formidle el-færgeprojektet og andre grønne projekter på øen.

Han kommer fra Midtfyn, er uddannet cand.mag. i engelsk og film/tv, og han har altid brændt for den grønne sag, fortæller han.

- Jeg har altid interesseret mig for miljøet, og jeg glæder mig til at formidle alle de fantastiske projekter, der er på Ærø. Blandt andet el-færgeprojektet, som er et virkelig fedt projekt, siger han.

Halfdan Abrahamsen har lejet et lille byhus centralt i Marstal.

- Jeg er single, så jeg har jo friheden til at rykke teltpælene op, når jeg jeg vil, og det har jeg så gjort nu, siger han.

Han er glad for at bo på en ø.

- Med min uddannelse er der flest jobmuligheder i storbyen, men jeg vil gerne bo på landet, så jeg var ikke et sekund i tvivl, da jeg så stillingsopslaget på Ærø. Jeg elsker at sejle, og jeg har fritidssejlet meget i det fynske øhav og i Grønland, hvor min familie har boet i en del år, fortæller Halfdan Abrahamsen, der er med om bord, når el-færgen Ellen for første gang stævner ud af Søby Havn med passagerer torsdag morgen.

- Jeg kommer til at have en lille stand på færgen med en masse informationsmateriale. Besætningen får jo travlt med at sejle færgen, så hvis folk har spørgsmål om projektet, kan de komme til mig, siger han.

Halfdan Abrahamsen startede i sit nye job 1. august, og hans kontrakt udløber 1. februar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce