Annonce
Svendborg

Ny hajmund bed fra sig: Sydfynsk tremaster vinder Limfjorden Rundt

Billedet fra sejladsen er taget af Peter Frölich, som var om bord på Fylla under Limfjorden Rundt. Foto: Peter Frölich
Fylla, der ikke er kendt for at være den hurtigste knallert på kajen, kommer hjem til Det Sydfynske Øhav med en uventet sejr.

LIMFJORDEN: Fyllas skipper, Mark Ambech fra Marstal, plejer at have hænderne på det store trærat. Gennem weekenden har de også været en hel del oppe over hovedet.

- Vi har vundet tremast-klassen i Limfjorden Rundt, siger en glad skipper fra Aalborg Havn, hvor Fylla ligger mandag på vej hjemover mod det sydfynske. Fredag forventes tremastskonnerten at være i Svendborg med et hold lejrskole-elever om bord.

- Vinder-taktikken?

- Vi satte os for, at vi ville vinde, Vi har kæmpet for hver en favn vand, og vi har haft gode placeringer ved starten. Vi har også optimeret riggen, fået nye forsejl og forstærket den faste besætning med erfarne folk, forklarer Mark Ambech.

Limfjorden Rundt er en ugelang kapsejlads med anløb af seks havne og deltagelse af godt 50 sejlskibe. Den jyske pendant til Fyn Rundt præsenterer sig som "Nordens største træskibssejlads".

Fylla, der er hjemskrevet i Svendborg og har base på Det Gamle Værft i Ærøskøbing, vandt tre af de fem sejladser i tremast-klassen. Derudover scorede Fylla en andenplads.

Et mål i sig selv var, at Mark Ambech havde sat sig for at holde Svendborg-skonnerten Lilla Dan agterude. Det lykkedes også.

Mark Ambech vedstår gerne, at Fylla ikke fra Fyn Rundt er kendt for at være første bovspryd ved mållinjen. På den baggrund får præstationen også stor anerkendelse fra skibets reder, Christian Albertsen fra Det Gamle Værft i Ærøskøbing:

- Hidtil har vi ikke været forvænt med sejre. Bare Fylla ikke kom til sidst, har det været værd at fejre, siger Christian Albertsen.

En lille gimmick på Fylla, var, at den på hver side af stævnen havde monteret et stort øje og spidse tænder fra en haj.

- Det var for at skræmme de andre, og det virkede så, siger Mark Ambech.

Haj-profilen er udført på finerplade og er allerede afmonteret.

- Men den kan bruges igen, fastslår skipper.

Fra Det Sydfynske Øhav deltog foruden Fylla og Lilla Dan også tremastskonnert Fulton af Marstal (5. plads) og galeasen Grønne Erna af Svendborg (8. plads).

Annonce
Bemærk den glubske halmund ved stævnen på Fylla. - Den har skræmt de andre, lyder det fra vinder-skipper Mark Ambech. Privatfoto
Fylla for fulde sejl i årets Fyn Rundt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Foto: Peter Frölich
Skipper Mark Ambech har sammen med sin besætning skaffet Fylla en uventet vinderplads i tremast-klassen på Limfjorden Rundt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce